P3 Guld-overraskelsen Off Bloom: Her er vores fem pophelte

Det var en vild fredag for den nyslåede danske trio Off Bloom. De udgav debut-ep’en ‘Love To Hate It’ og spillede om aftenen titelnummeret til P3 Guld som en af showets overraskelser. Her fortæller Mette, Mads og Alex om deres fem største helte og inspirationskilder fra poppens verden – fra millennium-r’n’b til Bon Iver.
P3 Guld-overraskelsen Off Bloom: Her er vores fem pophelte
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Rihanna

Mette: »Jeg har lyttet så sindssygt meget til hendes musik, og det er så vildt, at hun formår – lige meget hvad hun laver – at gøre det så meget til sin egen ting. Hun har så meget attitude, og hun er så flabet. Da jeg hørte ‘Work’ første gang, tænkte jeg: ‘Hvad fanden har hun gang i? Hun kan da ikke bare lade være med at sige ordene!’ Hun har noget, som er så befriende nice, en ligeglad-agtig indstilling til tingene. Hvis jeg har det sådan, ‘hvad er det nu, det fucking handler om, når man skal synge en sang?’, så har jeg lyst til at lytte til hende«.

Mads: »Jeg er enig i, at der er noget i hendes stemme. Der er så meget musikalitet i det lort«.

Mette: »Måden, hun har bragt hele den dér reggae-Barbados-ting til at være en universel popting, det er ret sindssygt jo. Hun er jo alles popidol. Hun er dum og menneskelig. Jeg kunne også have sagt Beyoncé, men Rihanna er den sure lillesøster, den tvære teenager. Hun har en attitude, som er lidt irriterende, men også super charmerende«.

Mads: »Det var lidt det samme med The Beatles – alle teenagere følte, at de var dem, at de kunne være venner med dem. Sådan har man det også med Rihanna«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Hudson Mohawke

Mads: Det, der er så vildt ved hiphop-poppen, er, at det er her, musikken udvikler sig. Det er det, al popmusik forsøger at stjæle fra og udvikle sig igennem. Hiphoppen er nok i bund og grund den mest interessante genre, fordi den altid kigger frem og ikke tilbage, hvor rocken og poppen på mange måder sidder fast.

Hudson Mohawkes ting startede i 2009 med ‘Butter’, og det er sådan, musik lyder nu. Nu er vi bare vant til det. Vi er blevet vant til, at der ikke er noget omkvæd. Det er bare fucking vokalsamples ud over det hele. Det er ret kedeligt nu, men der kommer helt sikkert noget nyt lige om lidt, hvor det ændrer sig igen. På den måde er han bare en frontløber for alle. Da nummeret ‘FUSE’ udkom, var det helt nyt – man havde aldrig hørt de lyde overhovedet. Det er egentlig svært at forklare, hvad det kan, fordi det er så kompliceret samtidig med, at det er enkelt. Det er det, der er så fedt ved det«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Bon Iver

Mads: »Jeg synes, han er fuldstændig vild lige nu. Hans single ’33 “God”’ er så sindssygt smuk. Når jeg hører den, er det som om, at jeg er i New York – hvor jeg kun har været én gang som 18-årig – og at ting betyder noget. At der er noget mening i den her tilværelse. Det er lidt mørkt, men der er så meget betydning og kærlighed i det. Jeg kunne også godt lide ep’en ‘Bloodbank’ og alt det der. Han er bare et fucking geni«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Brandy

Mads: »Hele den dér r’n’b-ting er så fucking sexet. Det er historien om, hvordan popmusik blev bagefter. Det er ikke r’n’b længere, det er bare popmusik. ‘FutureSex/LoveSounds’ med Justin er jo baseret på det her, bare med lidt mere Pharrell. Det er sindssygt godt. Den energi, hun kommer med på ‘Afrodisiac’, det er en sindssyg rytme og et sindssygt groove. Den kvindelige vokal, som er, hvad pop er nu. Og det er fucking funk samtidig – r’n’b iklædt en funkting. Super groovy og også lige i overkanten nogle gange, så det nærmest bliver lidt lummert. Men det er det, der er så frækt ved det, og nok også det, der gør det til r’n’b. Vi spillede nummeret på Rust for et par år siden, og folk reagerede så vildt«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Palmistry

Mads: »William (Vera) introducerede os til ham. Nummeret ‘Lifted’ er så røvskod, det tyndeste af det tynde, men det lyder bare så pisse fedt. Det er hans melodier. Den første gang, jeg hørte det, kunne jeg ikke rigtig lide det, men ham, der sad ved siden af mig, reagerede sådan: ‘Sidder jeg og kaster perler for svin her?’ For det var sindssygt godt. Det tager lidt tid, men når man lærer at elske det, er det det sygeste og mest danse- og klubvenlige. Det kan det samme, som alle de bedste sange kan – du kan danse til det, men du kan også sove til det«.

Mette: »Han er en dude fra England, som har været i gang i lang tid, men nu begynder folk at lægge mærke til ham. Han har udgivet en plade for ikke så længe siden og skriver bare de sejeste melodier, og hans produktioner er så simple, og han synger helt wack – sådan lidt læspende«.

Mads: »Han synger pisse dårligt jo«.

Læs også: P3 Guld-overraskelsen: Hør Off Blooms ‘Love To Hate It’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af