Frontmand Robin Pecknold har løbende udgivet en lille række solosange, men vi har ikke hørt noget fra Fleet Foxes siden 2011-albummet ‘Helpnessless Blues’. Nu har de amerikanske folkrockere annonceret deres comeback, og gruppens tredje album (og første siden Josh Tillman aka Father John Mistys exit) ‘Crack-Up’ udkommer den 16. juni.
Pecknold har skrevet albummets 11 sange, som de tager med på en turné, der begynder i maj.
For at skyde albumcyklussen igang har Fleet Foxes delt den næsten ni minutter lange ‘Third of May / Ōdaigahara’, der både byder på strygerkvartet og kvintettens velkendte vokalharmonier.
Tjek trackliste, single og albumcover forneden.
‘Crack-Up’:
1. ‘I Am All That I Need / Arroyo Seco / Thumbprint Scar’
2. ‘Cassius, -‘
3. ‘- Naiads, Cassadies’
4. ‘Kept Woman’
5. ‘Third of May / Ōdaigahara’
6. ‘If You Need To, Keep Time on Me’
7. ‘Mearcstapa’
8. ‘On Another Ocean (January / June)’
9. ‘Fool’s Errand’
10. ‘I Should See Memphis’
11. ‘Crack-Up’