’Death of a Child’: Barsk dokumentar om at være skyld i sit barns død

Hver niende dag dør et barn af hedeslag i USA efter at være blevet glemt i bilen. Når ulykken sker, går verden i sort for forældrene, og spørgsmålet er, hvordan man lever videre efter at have været skyld i sit barns død.

Den barske dokumentar ’Death of a Child’ besøger en række mennesker, der har været ude for denne ultimative ulykke. I hjerteskærende detaljer beskriver de ulykken, de efterfølgende anklager, selvhadet og kampen for at leve videre.

Historien er stort set den samme i hvert tilfælde. Far eller mor spænder barnet fast på bagsædet, starter bilen og kører afsted på en varm dag. Tankerne flyver, og barnet bliver glemt. Far eller mor parkerer bilen og fortsætter med dagens aktiviteter som alle andre dage. Efter nogle timer går forglemmelsen op for far eller mor, der panisk løber tilbage til bilen, låser op og finder barnet livløs på bagsædet.

Men hvad der sker efter ulykken, er vidt forskelligt.

Nogle bliver dømt for uforsætligt manddrab, mens andre går fri for i stedet at blive dømt af omverdenen. Nogle forsøger at begå selvmord, mens andre finder støtte i lokalsamfund eller familie, får måske et nyt barn og lærer af den fatale fejl, de har begået. Fælles for historierne er en sober erkendelse af skyld.

Dokumentarens stil er minimalistisk. Der er ingen visuelle tricks, ingen rekonstruktioner med dårlige skuespillere, og der er ingen dramatisk musik til at hjælpe tårerne på vej. Disse historier behøver ikke yderligere dramatisering, slet ikke når de fortælles af forældrene selv med skylden og sorgen malet i deres ansigter.

Kameraet er observerende og usensationelt. Det holder sig i baggrunden, når det følger dem i deres liv efter ulykken, og kun under de allermest hudløse og selvransagende øjeblikke zoomer det ind på ansigterne, der afslører følelserne uden skær af selvretfærdiggørelse.

Filmskaberne Freja og Lasse Barkfors, der tidligere har stået bag den ligeledes barske ’Pevert Park’ om pædofile, skal have stor ros for at fokusere på et emne, der sjældent behandles fra de skyldiges synsvinkel. Tendensen fra pressen og de sociale mediers side er at kalde dem ’dårlige forældre’ frem for at anerkende menneskeligheden i at fejle (katastrofalt). Faktum er, at en tredjedel af alle forældre glemmer deres børn på bagsædet mindst én gang – som regel afværges tragedien bare af, at barnet giver lyd fra sig.

’Death of a Child’ ender paradoksalt nok med at være opløftende. I glimt af smil og lykke viser filmen, at det er muligt at leve videre med selv de værste ar.

Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted