Universals Dark Universe har motorproblemer på startlinjen

‘The Mummy’ leverede ikke den succes, Universal havde håbet på. Og det har allerede nu fået en række konsekvenser for selskabets franchise ‘Dark Universe’, der skulle genoplive Universals bagkatalog af monsterfilm, som blandt andet også tæller ‘Van Helsing’, ‘Frankenstein’ og ‘Dracula’.

Oven på ‘The Mummy’ har hovedmændene bag ‘Dark Universe’ forladt projektet. Alex Kurtzman, der instruerede ‘The Mummy’, laver i stedet ‘Star Trek: Discovery’, mens kollegaen Chris Morgan fortsætter sit arbejde som manuskriptforfatter på ‘Fast and Furious’-franchisen.

Universal har ellers tidligere slynget om sig med ideer – blandt andet en version af ‘Van Helsing’ med Channing Tatum i hovedrollen og ‘The Bride of Frankenstein’ med Gal Gadot i front. Men nu er de altså alle sammen sat på pause.

»Vi har lært mange lektier i løbet af den hidtidige kreative proces på ‘Dark Universe’, og vi kigger på de her titler som filmskaberdrevende projekter, hver med deres egen særlige vision«, udtaler Universals produktionsdirektør Peter Cramer.

»Vi har ikke travlt med at nå en premieredato, men vil gå videre med filmene, når vi føler, at de er den bedste version af dem selv«, fortsætter han.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Universal har et godt stykke arbejde foran sig ovenpå ‘The Mummy’, der blev en kunstnerisk og kommerciel fiasko.

Rygtet vil vide, at selskabet leder efter nye kreative partnere, der kan tage filmserien videre, og her er Jason Blum – et af Hollywoods absolut hottest producernavne, der har produceret successer som ‘Get Out’, ‘The Purge’, ‘Split’ og ‘Whiplash’ – blevet nævnt flere gange. Og det kunne bestemt være et lovende partnerskab.

Læs også: Dark Universe vil give Marvel og DC kamp til stregen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af