Endnu en Carpool Karaoke er landet, og denne gang er det Pink, der følger James Corden på arbejde.
Pink har netop udgivet albummet ‘Beautiful Trauma’, og titelnummeret er også et af dem, der bliver skrålet igennem på under køreturen. Det akavede Eminem-samarbejdet ‘Revenge’ undgår de til gengæld.
Samtalen går blandt andet på Pinks barndomsforelskelse i Bon Jovi, og dengang hun som 19-årig varmede op for ‘NSync. Derudover er der også tid til at synge med på ældre slagere som ‘Get This Party Started’ og ‘Raise Your Glass’, hvor førstnævnte blandt andet bliver sunget med hovedet nedad, da Pink åbenbart synes, hun af og til lyder bedre på den måde.
Pink får også fyret nogle vilde fraseringer af, der viser, at hendes stemme virkelig er et imponerende apparat.
Læs også: Carpool Karaoke: Miley Cyrus og James Corden synger ‘Party in the USA’ og snakker om twerk-fadæsen