Man har i et stykke tid talt om, at der er en kulturel modreaktion på vej i savor watching. Den slår et slag for dosering af indtagelsen af serier efter flere år med en unaturlig besættelse af at binge hårdt igennem. Netflix er med en ny undersøgelse med til at tegne kontrasterne mellem fordybelse eller nydelse op.
Streamingtjenesten har offentliggjort to lister, hvor man skelner mellem ’devoured’, der indikerer, at man har set samme serie mere end timer om dagen, og ’savored’, som modsat er streaming under to timer. Hvorfor ’Stranger Things’ ikke er at finde på listerne, kan kun Netflix vide.
Serier, der blev ’fortæret’ i 2017.
1. ‘American Vandal’
2. ‘3%’
3. ’13 Reasons Why’
4. ‘Anne with an E’
5. ‘Riverdale’
6. ‘Ingobernable’
7. ‘Travelers’
8. ‘The Keepers’
9. ‘The OA’
10. ‘The Confession Tapes’
Serier, der blev ‘nydt’ i 2017:
1. ‘The Crown’
2. ‘Big Mouth’
3. ‘Neo Yokio’
4. ‘A Series of Unfortunate Events’
5. ‘GLOW’
6. ‘Friends from College’
7. ‘Ozark’
8. ‘Atypical’
9. ‘Dear White People’
10. ‘Disjointed’
True crime-satiren ’American Vandal’ om opklaringen af penisgraffiti på en highschool har tydeligvis været for ophidsende til at lægge fra sig. Det overrasker desuden ikke, at den historiske dramaserie om Dronning Elizabeth, ’The Crown’, med sit adstadige tempo har været en nydelse i småbidder, mens man på listens nummer to finder Nick Krolls pubertære animationsserie ‘Big Mouth’, som åbenbart har været en for stor mundfuld i sin helhed trods de korte afsnit.
Netflix har også udsendt statistik målt ud fra danskernes streaming-vaner. På binge-siden overgås ‘American Vandal’ her af den afroamerikanske dramaserie ‘Greenleaf’, mens ‘The Crown’ beholder sin plads på listen over serier, vi bruger længere tid på at sluge. Derudover fortæller dataen, at ‘Stranger Things’ er den serie, flest danskere ser sammen, mens de danske par er mest serieutro til ‘Narcos’, hvor den ene i parret tager forskud på glæderne.
Læs også: Da 27 tegnede dillere gav komedien (genop)rejsning
Soundvenue præsenterer: Paul Thomas Andersons mesterlige gennembrud ved sjælden biografvisning 14. december – 20 års-jubilæum på ‘Boogie Nights’