Low Frequency in Stereo

‘Travelling Ants who got Eaten by Moskus’ er titlen på den støjorienterede norske postrock-kvartet Low Frequency in Stereos opfølger til det selvbetitlede debutalbum fra 2002. Og nej, man behøver ikke at være på stoffer for at kunne følge med.

Numrene er gennemgående uden de store udsving. Der tonses jævnt af sted med tromlende beats, hvislende trommer, dyb bas og langstrakte og listige guitarriffs. Alligevel skal man være parat til at gå helt ned i detaljerne i lytteoplevelsen. Der er nemlig ikke meget mellemvare over det konsekvente udspil, der holder sig pænt indenfor rammerne af postrocken.

Det starter godt med nummeret ‘Man Don’t Walk’, hvor Signe Høirup Wille-Jørgensen, der blandt flere gæster har været med på indspilningerne, krænger sin vokal helt ud. Endnu bedre er det tredje nummer, ‘Astro Kopp’ hvor stemningen er af ren porno for øregangene, og specielt de afvekslende guitarer føres op mod hinanden og føjer både intensitet og en imponerende detaljerigdom til lydlandskabet, der i øvrigt markeres sikkert af bas og trommer. Bedst er albummet så absolut i de numre, der følger den form, og giver guitarerne lov til at tegne lydbilledet.

Udover en håndfuld stærke og velformede guldkorn blandt de 11 skæringer, er resten af det 40 minutter lange albums lange, repetitive passager præget af mere almindelig skiftevis rocket og jazzet lyd, der nok virker velproduceret, men hvor nuancerne fortoner sig og spændingerne fortabes.