I’m From Barcelona

Der er 28 af dem, de er fra Sverige, og så spiller de håbløs naiv indiepop, som gjaldt det selve livet. Et på papiret ulideligt projekt, for helt ærligt, hvem ville ikke få spat af 28 kernesunde, knækbrøds-gnaskende mænd og kvinder klædt i stramme jeans og sutsko? Ikke desto mindre er det nærmest umuligt ikke at lade sig charmere af ensemblets af gode vibrationer, sødmefulde stemninger og smittende melodier.

I’m From Barcelona er forsanger og sangskriver Emanuel Lundgrens projekt. Og det er hans popøre og bittersøde tekstunivers, der i sidste ende gør bandet værd at stifte bekendtskab med. At han har samlet 27 af sine bedste venner omkring sig, hvoraf størsteparten synger kor, er sådan set underordnet og sætter i virkeligheden ikke det store præg på musikken.

‘Who Killed Harry Houdini?’ følger op på gruppens debutalbum fra 2006, ‘Let Me Introduce My Friends’, der var præget af ubekymret og overfladisk indiepop. Denne gang har alvoren og melankolien sneget sig ind i form af et (lidt løst konstrueret) konceptalbum om den mislykkede tryllekunstner og udbryderkonge Harry Houdini, og det klæder det ellers legesyge udtryk en hel del. ‘Gunchild’ er en rørende ballade med den franske sangerinde Soko på gæstevokal, mens singlen ‘Paper Planes’ og den uimodståelige ‘Mingus’ viser, at man sagtens kan skrive dansabel og medrivende sing-a-long-indiepop med sjæl.

I’m From Barcelona. 'Who Killed Harry Houdini?'. Album. Dolores/EMI.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af