Charlotte Gainsbourg tog favntag med sin far og Kanye West på Roskilde Festival

Selvom Charlotte Gainsbourg absolut var stjernen, indgik hun på sympatisk vis i et kollektiv med sine musikere. Visuelt understreget i kraft af, at de alle var klædt i lyseblåt og positioneret inden for tydeligt afmærkede lysstofrør.

De effektive æstetiske markører opildnede ensemblet til at interagere med hinanden. Bassisten var i koncentreret nærkontakt med trommeslageren i ‘Paradisco’, og en mandlig korsanger solede sig i rampelyset med inderlige fraseringer på ‘Ring-a-Ring O’ Roses’ og ‘Rest’.

Kollektivfølelsen gjorde koncerten meget organisk. ‘Deadly Valentine’ vuggede af sted på et langt medrivende groove, og ‘Kate’ havde afskrællet de orkestrale lag og strålede i kraft af en enkelt puls og diskrete keyboards.

Ved at levne de musikalske legekammerater plads til at boltre sig, fik aftenens hovedperson mulighed for at bevæge sig rundt på scenen og både optage og beskue publikums jubel.

Foruden sit eget bagkatalog drog Gainsbourg på eventyr inden for såvel de familiære rækker som samtidens popkultur. Ret overraskende tog hun favntag med Kanye Wests ‘Runaway’, som hun fik elegant assimileret i sit eget univers, ligesom hun gav sig i kast med den kontroversielle ‘Lemon Incest’, der var hendes musikalske debut som 13-årig og oprindeligt en duet med farmand Serge.

På Roskilde Festival skrev Charlotte Gainsbourg endnu et fornemt kapitel til sin egen musikalske historie.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival