Loke Deph på Roskilde Festival: En lidt for tilbagelænet fest i den klassiske hiphops tegn

Med helt klassiske hiphopbeats og Loke Dephs knivskarpe, freestyle-prægede linjer var der lagt op til en lille eftermiddagsfest med håndtegn mod solen foran Countdown-scenen. Rapperens stemme var stor, og den brød kraftfuldt gennem eftermiddagsstøvet, så samtlige linjer stod frem helt tydeligt.

Til gengæld matchede resten af rapperens sceneoptræden på ingen måde samme høje niveau, og både performance og teknisk udførsel virkede til tider sløset.

Allerede fra den slentrende indtræden på scenen med telefonen i hånden og mor i den anden ende viste Loke Deph sin humor og helt afslappede attitude. Charmen skabte god stemning mellem numrene, og som forventet til en klassisk hiphopkoncert havde Deph inviteret gæster med til festen. Udover den urgamle hiphopopsætning med dj-pult og backup-rapper fik Countdown-scenen besøg af blandt andet vennerne i Tomrum og ordekvilibristen Khal Allan.

Loke Dephs egne boombap-beats passer bedst til ølbowling og solslikning, men med Tomrum-numrene blev der skruet gevaldigt op for bassen og for mængden af støv i luften. Men ligesom Loke Deph selv var hans gæster ikke de mest energiske på scenen, og opsætningen virkede næsten lidt akavet. Samtidig gik det flere gange galt i den tekniske udførsel, hvor især sangenes omkvæd og hooks led under de mange forskellige mikrofonførere.

Sceneoptrædenen burde Loke Deph øve sig i, men humøret var uden tvivl i top, og især det afsluttende sommerhit ’God tid’ formåede at ramme en god sommervibe.

Det vigtigste hos en klassisk lyrisk rapper er trods alt stemmen, flowet og rimene, og i alle tre discipliner stod hovedpersonen væsentligt skarpere end sine gæster. Et kort a cappella-stykke cementerede talentet og viste, hvor langt man kan komme, når grundstammen er fejlfri.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival