The girls are back in town. Sådan da.
Sjette sæson af Netflix og Jenji Kohans ’Orange is the New Black’ vender tilbage den 27. juli, og den første fulde trailer lover et markant anderledes gensyn med Piper (Taylor Schilling), Susanne (Uzo Aduba), Taystee (Danielle Brooks) og alle de andre, idet Litchfield-fangerne flyttes til et nyt, maximum security fængsel ovenpå femte sæsons oprør.
Sæson 6 starter en uge efter at katastrofeteamet har stormet Litchfield fængsel. Litch-damerne er faldet fra hinanden – bogstaveligt talt – og må finde sig selv i de nye magtstrukturer, hvor konflikterne mellem fangegrupperinger og vagter trækkes skarpt op.
Venskaber vil blive testet, og nye alliancer dannet da kvinderne står overfor et væld af anklager i forbindelse med optøjerne. Vil de anke tiltalerne og vende sig mod hinanden eller stå sammen? Og hvor er Alex? Som Susanne udtrykker det: »Navigering i voksne, kvindelige venskaber er meget kompliceret!«
’Orange is the New Black’ 6 får premiere den 27. juli på Netflix.
Læs også: Sacha Baron Cohen har arbejdet undercover på ny serie i et år – dansk premiere dato afsløret