Cartridge

Allerede i februar blev danske Cartridges EP ‘Nowhere Fast’ sendt på gaden. Ikke herhjemme, men nach süd, hvor det tyske selskab Records&Me faldt på knæ for bandets skæve indie og derfor skød kapital i EP’en.

Som så mange gange før har udlandets accept også formået at skabe en vis hjemlig nysgerrighed, og Glorius Records har nu slået kløerne i de fire vestjyder, der henover sommeren har markeret sig på både Spot og Roskilde Festivalen – godt hjulpet på vej af rotation på Det Elektriske Barometer, der foråret igennem har spillet nummeret ‘Pale Blue Hands’ flittigt.

‘Nowhere Fast’ indledes da også fornemt med netop ‘Pale Blue Hands’. Fængende som bare fanden, skævt og alligevel aldeles tight. Guitar og vokal vrider sig ellers lystigt, men bas og trommer formår trods høj intensitet at holde godt sammen på det samlede udtryk. Samme nerve rammer ‘Entropy/chaos-butterfly’, mens både ‘Coma State’ og den afsluttende ‘Nausea’ ikke har samme træfsikkerhed eller melodiske kvaliteter som de to ovennævnte.

Over samtlige fire numre bider forsanger Mathias Wullum Nielsens vokal sig fast som en tæge – på godt og ondt. Flere steder befriende fræk og skæv, andre steder overanstrengt, off-key og decideret irriterende.

Tysk fornemmelse for talent eller ej, så rummer ‘Nowhere Fast’ lovende takter nok til, at et decideret debutalbum kan imødeses med spænding.