Man skulle tro, Rihanna havde travlt med sine to kommende plader, og at Donald Glover var fuldt optaget et sted mellem ’Atlanta’ og en mindre Childish Gambino-revolution. Men det lader til, de to stjerner er i gang med et fælles projekt – nye billeder afslører i hvert fald de to multikunstnere på et formodet filmset på Cuba.
Der foreligger endnu ingen officielle detaljer om det formodede filmprojekt, men skal man tro på rygterne, der naturligvis florerer heftigt oven på de nye billeder, er der tale om en film med titlen ’Guava Island’ filmet i Havana. Ifølge det cubanske magasin Vistar skulle Letitia Wright (lillesøster Shuri i ’Black Panther’) og Nonso Anozie (Xaro Xhoan Daxos i ’Game of Thrones’) også være med på rollelisten.
NME skriver, at det efter sigende er Hiro Murai, der står bag instruktionen. Murai er både instruktør på Donald Glovers ’Atlanta’ samt ikke mindst på den omdiskuterede video til Childish Gambino-tracket ’This Is America’.
Nyheden og billederne lander et par dage efter Rihannas nyhed om, at Glover er med på plakaten til hendes Diamond Ball-event næste måned, hvilket naturligvis kun puster lidt ekstra til rygtebålets gløder. ’Guava Island’ eller ej – der er noget i gærde…
Læs også: Her er halvårets otte mest markante musikvideoer
.@Rihanna & @DonaldGlover on set for an upcoming project in Cuba.
Many fans believe that this could be for an upcoming movie titled “Guava Island” after it was reported by a Cuban publication that Rihanna’s trip coincided with apparent filming dates. pic.twitter.com/61xaIksfr3
— Pop Crave (@PopCraveNet) 16. august 2018
Cardi B vender tilbage til scenen til MTV VMA’s