1. The Carters ‘Apeshit’
Når Jay-Z eller Beyoncé gør noget, gør de det aldrig halvt. Altid helt – og når de er sammen, gør de det naturligvis dobbelt. Niveauet, der lægges for dagen på ‘Apeshit’ er så højt, at man lidt mister pusten af at se den. Den er optaget på Louvre i Paris, og på den måde stikker parret en stor (omend overmåde elegant) langefinger til den europæiske såkaldte finkultur, der i århundreder har været en eksklusivt hvid affære.
Den visuelle stil er gennemført smuk og underholdende med gennemførte koreografier og alenlange rækker af symbolik i alt fra kostumer til valget af de malerier, der danses foran – nå ja, og masser af Carter-kærlighed og en virkelig vel undt portion overlegen attitude.
2. Anderson .Paak ‘Til It’s Over’
Anderson .Paak har udgivet et af årets mest undervurderede sommerjams i form af ‘Bubblin’, hvis video da også er ganske fremragende med sine geniale variationer over hiphop-klichéer. Men tidligere på året gav han os et endnu større videomesterværk, der måske blev lidt overset, idet den blev lanceret som en Apple-reklame. Der skal dog ikke herske tvivl: Spike Jonze har instrueret et visuelt spektakel med denne video, hvor en dansende FKA Twigs transformerer sin triste lejlighed om til en kalejdoskopisk drømmeverden. Han sørger for, at hver eneste lille bid fra videoen understøtter Anderson .Paaks sang på elegant vis. Det er ikke svært at se, hvorfor Jonze har ry for at være en af de bedste musikvideoinstruktører nogensinde.
3. Alle Drakes videoer fra i år
Drake har taget røven på os hver eneste gang, han har udgivet en video i år. Først fik vi ‘Gods Plan’, hvor han delte hele budgettet fra videoen ud til folk i Toronto, der havde mere brug for pengene, end han selv har. Det er rørende at bevidne, hvor glade folk bliver, når de ud af det blå har langt flere penge end før, og Drake »makes sure that North-side eat, yuh«.
Tilgangen var fuldkommen den modsatte på ‘Nice for What’ – her fik vi en stjernespækket video med Olivia Wilde, Syd, Issa Rae, Emma Roberts, Michelle Rodriguez og mange flere, der fejrede det at være kvinde til tonerne af Drakes Lauryn Hill-samplende sommertrack. På alle tekniske planer var videoen også ualmindeligt godt skruet sammen: Mindeværdige lokationer, flotte outfits, Oscar-værdig filmfotografi og vild brug af lys.
Vi må endelig ikke glemme den mere humoristisk orienterede video til ‘I’m Upset’, hvor Drake tager til high school-reunion – ganske genialt med de gamle venner fra hans tid på high school-komedieserien ‘Degrassi’, samt cameos fra Kevin Smith-figurerne Jay og Silent Bob. Drakes mere komiske side kommer også til udtryk på hans gæsteoptræden til Migos’ latterligt veludførte ‘Soul Train’-parodi i videoen til ‘Walk It Talk It’.
4. Kali Uchis feat. Tyler, The Creator & Bootsy Collins ‘After the Storm’
De store stjerner har efterhånden skubbet til Kali Uchis i et par år, og med ‘After the Storm’ og den tilhørende video stod det øjeblikkeligt klart, at hun var klar til at indtage verden. Hun indtager et levende pastelfarvet dukkeunivers, der leder tankerne hen mod amerikanske børneserier som ‘Pee Wee’s Playhouse’ og ‘Bjørnen i det blå hus’.
Tyler, the Creator spiller en bogstavelig fortolkning af en ‘Flower Boy’, og efter at han har groet, får han små plantebørn (blomsterbørn, om man vil) med Kali Uchis. Den legendariske funkbassist Bootsy Collins er imidlertid blevet reklamemaskot for alskens produkter. Det er en skør idé, og videoen er fyldt med detaljer, der ikke kan andet end at efterlade et smil på ens læber, mens man ser den.
5. Sivas feat. Gilli ‘Colombiana’
En af de bedste danske videoer, vi har fået i år, kom fra filminstruktør Fenar Ahmad, der blandt andet står bag ‘Underverden’ og ‘Ækte vare’, sammen med musikvideoinstruktør Dallanda Berry. Man kan mærke, at ‘Colombiana’ lige har niveauet af ekstra kant i forhold til andre dystre hiphopvideoer. Sangen handler om en kvinde, der er en personificering af kokain – det er der som sådan mange, der har gjort, (herunder L.O.C. på ‘Frk. Escobar’ og The Weeknd på ‘I Can’t Feel My Face’). Det er en klassisk fortolkning – og den er lige så forførende, som den er effektiv.
Videoen er voldsom på flere måder. Den eksplicitte vold, blodet, der flyder, og de mennesker, der tydeligvis er fortabt til stofferne. Dog flyder der på intet tidspunkt med stoffer. De er nemlig erstattet af forskellige insekter og slanger. Et virkelig fint visuelt træk, der samtidig sørger for at give video-universet en vis dosis seriøsitet, så der ikke faldes i hiphop-kliché-fælden, hvor status og stoffer hænger sammen.
6. XXXTentacion ‘Sad!’
Der er flere årsager til, at videoen til XXXTentacions største hit, ’Sad!’, er helt særligt spændende – og virkelig uhyggelig. Først og fremmest er den tankevækkende. XXXTentacion deltager i sin egen begravelse, og han kommer op og slås med sit selv, der pludselig træder ud af kisten. En drabelig kamp med fortiden og (forhåbentlig) et udtryk for anger for al den smerte, han har forårsaget.
XXXTentacion har selv instrueret og skrevet videoen. Og den udkom blot en uge efter, XXXTentacion blev skudt og dræbt. Han har altså iscenesat sin egen begravelse, inden han blev myrdet. Værsågod: Kuldegysninger fra top til tå.
7. Janelle Monáe ‘Dirty Computer [Emotion Picture]’
Janelle Monae har alle dage leget med sci fi-elementer i sin såvel musikalske som visuelle æstetik. I forbindelse med udgivelsen af det stærke album ’Dirty Computer’ i foråret slap Monáe en hel film med samme titel. I filmen (eller den såkaldte »Emotion picture«) er mennesket degraderet til at være computere, og alt, der på nogen måde afviger fra normen, er dirty – og alt det, der er dirty, skal naturligvis renses væk, slettes og tilintetgøres.
At Monáe er en »young, black, queer woman in America« (som hun selv har formuleret det i et nyere interview med Rolling Stone) oser af synd. I dette audiovisuelle, lille mesterværk tegner Monáe et tankevækkende billede af en dystopisk fremtid med et mindst lige så tankevækkende ekko af afrikansk-amerikanernes historie. En overbevisende fuldbyrdelse af et fænomenalt album.
8. Childish Gambino ‘This Is America’
Da Childish Gambino uden varsel udgav ’This is America’ med tilhørende video, var det som om, musikverdenen og alle medier omkring den havde fået en mavepuster, de lige skulle komme sig over. Childish Gambino aka Donald Glover var samme aften som udgivelsen gæst i ’Saturday Night Live’, hvor han charmerede sine seere med sit store komiske talent. At han således samtidig spillede hovedrollen i en genistreg med så seriøse undertoner, understregede kun spændvidden af hans talent.
’This is America’ rummer så mange referencer og symbolik, at det kræver en gennemgang af langt større omfang at komme bare halvdelen igennem. Der er de helt åbenlyse paralleller som øjeblikket, hvor Glover pløkker gospelkoret ned refererende til Charleston-kirkemassakren i 2015. Og måden, hvorpå der tages så ømt vare på hans mordvåben – mens ligene blot trækkes bort. Våbnet er vigtigere end de sorte menneskers liv, og efter de nådesløse drab lader vi os atter forblinde af nye sensationer og af Glover, der med et stort, halvuhyggeligt grin forfører med afrikanske dansetrin og karakteristiske Jim Crow-positurer.
’This is America’ er et vigtigt værk. Både i kraft af dets mange essentielle budskaber, men også i forhold til Donald Glover og hans Childish Gambino-alias. Med ’This is America’ mødes de to endelig: Childish Gambinos (lidt for) heftigt punchline-bårne hiphop og Donald Glovers komiske talent får dybde med den seriøsitet og sociale bevidsthed, der ligeledes gennemsyrer hans hitserie ’Atlanta’.
Læs også: Halvårets 15 bedste udenlandske sange
Læs også: Halvårets 10 bedste danske sange
Læs også: Halvårets 10 bedste danske album
Læs også: Halvårets 15 bedste udenlandske album