Spoon
Der sker noget i Austin, Texas. Den dynamiske duo Britt Daniel (vokal/guitar) og Jim Eno (trommer) har bevist, at der kommer andet og bedre fra den golde sydstat, end man umiddelbart skulle tro. Igennem 11 år har de opbygget et solidt bagkatalog af imponerende sange og en ligeså solid og trofast fanskare. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og mange har stadig til gode at stifte bekendtskab med Spoons enestående musik.
‘Gimme Fiction’ står nu sidst i en lang række af udgivelser. Fra EP’en ‘Nefarious’ i 1994, over det kommercielle gennembrud med ‘Kill The Moonlight’ i 2002 og nu, cementeringen af Spoon, som et af vor tids største og samtidig mest oversete navne på indie-scenen, med dette fremragende album.
‘The Beast and Dragon, Adored’ som kraftfuldt indleder albummet, er en nedbarberet og 70’er inspireret rocksang med psykedelisk støjende guitarsoloer, stemningsfuldt klaver og Britt Daniels sprøde og hæse stemme, som en rød sløjfe om det hele. Man lammes af fryd fra første akkord er slået an, og intensiteten fortsætter på hele albummet.
Ja, sangene kommer som perler på en snor – men alle overrasker. Lyt til melankolien i ‘The Two Sides of Monsieur Valentine’, den groovy og punkede disco-feeling i ‘I Turn My Camera On’ eller den voksende storladenhed i ‘My Mathematical Mind’. Ingen steder mister Spoon fodfæstet og lyder som andet end Spoon, og det er en beundringsværdig balancegang mellem eksperimenter og gedigen sangskrivning.
‘Gimme Fiction’ er stor, bred og voldsom, laid back og underspillet, rå og kontant, smuk og vedkommende – kort sagt, hør den!