Kanye rykker videre
Yeezy Boost 350 V2 blev nok lagt i graven med det seneste mega-release, hvor eksklusivitetsbarrieren blev fjernet, så alle, der havde lyst og råd, kunne få fingre i modellen. Så mon ikke det er tid til at rykke videre? I denne uge har vi i hvert fald allerede set flere nye version af Yeezy Boost 700.
Den brun/sorte colorway skulle allerede lande senere på måneden, mens den opdaterede V2-version måske runder et travlt Yeezy-halvår af. Mens silhuetten er den samme, så er V2’eren lidt mere stilren og har blandt andet et anderledes mesh-materiale på overdelen samt nye snøredetaljer. Prisen forventes at lægge omkring de 2.300 kroner, som 700’eren indtil videre er blevet solgt for.
Kendrick fortsætter Nike-parløb
Siden han hoppede over til Nike, har Kendrick holdt sig til nye bud på Cortez-modellen, og han fortsætter af samme spor med det tredje samarbejde. Denne gang er der dog sket en del med designet. Snørebåndene er fjernet, mens læderet er sløjfet på overdelen til fordel for et nylonagtigt materiale. ‘Bør bæres med shorts og høje strømper’ står der inde i skoen, og ligesom ‘House Shoes’-påskriften på pløsen skulle det være en slags homage til Los Angeles-rapkulturen. Skoen forventes at komme i salg senere på måneden.
Brandblack klar med ny model
Det har været et godt år for det californiske sneaker-brand, der nu ser ud til at slutte af med endnu en sålstærk silhuet. Den skulle lande i fire forskellige colorways.
Ud over disse to mere farverige kommer der også en sort og en hvid version. De skulle alle komme til salg i løbet af oktober i Brandblacks webshop og koste omkring 1.250 kroner.
Vis dette opslag på Instagram
Flere billeder af Air Max 720
I sidste uge kunne vi fortælle om Nikes seneste Air Max-model, 720’eren, der tager luftpuden til nye ekstremer. Den forventes stadig kun at lande i foråret 2019, men nu er der i hvert fald landet flere billeder af den særegne model på Instagram.
Arkk twister sit design
Den nye model Asymetrix tager en del af sit design fra Arkks første model, Raven, men som navnet afslører har flere detaljer fået et asymmetrisk twist. De seneste år har asymmetrien fyldt en del i modebilledet, og nu tager den kreative chef Kasper Høj Rasmussen Arkk ned ad samme sti.
Modellen blander også læder og mesh på overdelen, mens det broderede logo er med til at skabe et mere ekskulsivt look. Skoen kommer i tre colorways og koster 1.150 kroner hos Arkk.
Vis dette opslag på Instagram
Alyx udvider Nike-samarbejde
Matthew Williams er en af hovedkræfterne bag tidens mange tekniske og militaristiske detaljer, og selvom hans Nike-samarbejde tidligere skabte negativ omtale på nettet, da folk mente, at hans elefanthue og pistolhylsterlignende taske var med til at promovere bandekultur og kriminalitet. Det har dog ikke skræmt hverken Williams eller Nike, der nu har lanceret et sneaker-samarbejde om Air Force 1, hvor Alyx’ karakteristiske spænde bliver brugt på stroppen. Indtil videre kunne deltagerne i weekendens Hypefest i New York være heldige at få fingre i den, men mon ikke modellen får en bredere (men stadig eksklusiv) release snart?
Puma rammer stenbroen
En anden Hypefest-eksklusiv release kommer fra Puma, der i samarbejde med Mita-butikkens kreative chef, Shigeyuki Kunii, har givet deres Venom og CELL Endura en asfaltfarvet overhaling. Modellernes i for vejen rå look bliver kun tungere i de nye colorways. Så må vi se, om der kommer en bredere release senere.
Nike elsker neon
Neonfarverne fylder meget i moden for tiden – og de netop overståede SS19-modeuger har vist, at den tendens nok fortsætter ind i næste år. Det ved Nike også godt, og der er i denne uge landet billeder af tre nye colorways, der omfavner de hidsige farver.
Fra den ofte farveglade Air Max Plus til Air Spiridon og Air Force 1 Utility er neon fællesnævneren. Air Spirodon og Air Force 1 Utility deler også brugen af refleks og hælstropper.
Alle tre modeller skulle lande i år, men har endnu ingen officielle releasedatoer.
Comme des Garçons går bling
Det er en af Nikes bedste kontinuerlige samarbejdspartnere, og Comme des Garçons skuffede heller ikke, da brandet teasede SS19-samarbejdet med sportsgiganten under modeugen i Paris.
Selvom skoene primært var den velkendte Nike Shox i trippelhvid og -sort med enkelte frynsede syninger, som vi også lidt af på deres Mowabb-samarbejde, så satte Comme des Garçons trumf på med logokæderne, der gik igennem hullet i mellemsålen. En stærk statement-sneaker, som nok skal blive et hit, når den kommer i salg.
Læs også: Street style: Alt er tilladt i Paris