Broken Social Scene

Med helt op til 19 medlemmer er Broken Social Scene mere et kollektiv end et band, og det virker som om, det befrier medlemmerne fra bandformatets forpligtigelser og begrænsninger.

Canadiernes første album i fem år er endnu en pærevælling af melodifragmenter vævet sammen til en mosaik, der stedvis finder sammen i en lysende højere enhed og andre gange fiser ud i en træg lydgrød.

I raseri får jeg lyst til at bokse noget meget hårdt, over at den stenede ‘Highway Slipper Jam’ absolut skal begynde med scat-sang eller det opgejlede honky tonk i midten af ‘Water in Hell’, men jeg bliver beroliget af, at det blot er udtryk for deres laissez-faire-tilgang. Hvorfor vil man ellers runde sit album af med skitsen ‘Me and My Hand’, hvis kærlighedsforklaring til solo-sex dufter af revy?

Men så er der samtidigt Feist afvæbnende vokal på ‘Sentimental X’, natsort electrofunk som hentet fra en gammel Michael Mann film på ‘Chase Scene’ og den hvileløst, særdeles afhængighedskabende ørehænger ‘Texico Bitches’. Alt sammen grunde til at elske Broken Social Scene betingelsesløst.

Pladen er indspillet hos groove-maestroen himself John McEntire(Tortoise, Sea and Cake), og han har øre for rytme og trommer som en force hos canadierne. Selv om det nogle gange lyder, som om medlemmerne spiller mod hinanden i stedet for med hinanden, skaber de hypnotisk pulserende beats et fantastisk drive. Endnu et dejligt uforløst og susende værk, der burde kunne holde fans beskæftigede, også selv om der skulle gå fem år til næste album.