Casiokids

Okay, Casiokids er måske ikke lige så innovative som Radiohead anno ‘In Rainbows’, men de norske festaber har alligevel gjort en indsats for lege med både musikken, såvel som måden den udgives på. Og i deres jagt på verdensherredømmet har den electropoppede sekstet først udgivet en række singler for nu at samle de otte numre i albumform og vedlægge en bonus-disc med remixes og skæve coverversioner.

Et prisværdigt koncept der dog både kommer til at indramme opsamlingens styrke og svaghed. Fokus kommer nemlig meget hurtigt til at ligge på den enkelte sang, og den sammenhængende albumfølelse kan man derfor kigge langt efter. Når det så er sagt, er det dog nogle satans dejlige popsange, der i et miskmask af analoge keyboards, spændstig electrofunk, nørdet 8-bit og afrikanske percussion-indslag gør sit til, at legesygen såvel som dansegulvet lever i bedste velgående.

Hvem kan for eksempel stå for ‘Fot i hose’s kombination af Benny Bennassi-synth og iskold postpunk-guitar, den bløde ballade-electro på ‘Verdens største land’ eller ‘En vill hest’, der medbringer liflig percussion og afrikanske vokal-samples til de kølige, elektroniske rytmer? Ikke mig. Albumtitlen lyver i den grad ikke.

Om den til tider lettere falske falset-vokal er enten charmerende eller enerverende er både op til den enkelte såvel som situationelt, men sikkert og vist er det, at jagten på det musikalske verdensherredømme er skudt i gang på yderst hæderlig vis.