ASAP Rocky fejrede sin frihed med Kanye West – var forbi weekendens ‘Sunday Service’

ASAP Rocky fejrede sin frihed med Kanye West – var forbi weekendens ‘Sunday Service’
ASAP Rocky på Tinderbox. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Sommerens helt store musikhistorie nåede en midlertidig afslutning, da ASAP Rocky over weekenden blev løsladt efter at have tilbragt en måned i et svensk fængsel på grund af en anklage omkring vold mod en 19-årig mand. Rapperen har dog endnu ikke fået sin dom (anklageren kræver seks måneders fængsel, Rocky hævder det var selvforsvar), men han har fået lov til at forlade fængslet og vende tilbage til USA. Dommen er sat til at falde 14. august.

I weekenden var Rocky så igen at finde på amerikansk jord, og som noget af det første besøgte Harlem-rapperen manden, der hjalp til med at få Donald Trump til at gå ind i sagen og lægge pres på Sverige: Kanye West.

ASAP Rocky var nemlig et smut forbi den nyeste udgave af Sunday Service-konceptet, hvor Kanye iscenesætter en form for alternativ gudstjeneste med hiphop og gospel i højstemt forening. Her hang Rocky blandt andet ud med Kendall Jenner, makkeren ASAP Ferg og selvfølgelig Kanye selv.

Sagen mod ASAP Rocky har trukket overskrifter over hele verden – blandt andet på grund af den usædvanlige indblanding fra USA’s præsident. Trump tweetede i flere omgange om sagen og opfordrede til løsladelsen af rapperen, talte i telefon med den svenske statsminister og sendte endda en særlig udsending til Sverige for at overvære retssagen.

Det var altså Kanye West og Kim Kardashian, der var med til at gøre præsidenten opmærksom på sagen til at starte med – så mon ikke det er derfor, Rocky nu besøgte Sunday Service-seancen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

. . . . . . . #kanyewest #asaprocky #sunday #service #hypebeast #kanyesundayservice #sundayservice #justice #fashionkilla #freedom

A post shared by OfAllPeople ?. (@oap.studios) on

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: ASAP Rocky løsladt forud for dom efter pres fra USA – Trump fejrer på Twitter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af