Fængslede ASAP Rocky har efterhånden nogle af de mest magtfulde mennesker i USA bag sig. Tidligere på ugen udsendte den amerikanske regering en advarsel til Sverige, mens flere kongresmedlemmer meldte sig ind i #FreeRocky-koret efter at store stjerner som Travis Scott, Frank Ocean, Jaden Smith og Tyler, the Creator har talt den fængslede rappers sag.
Og nu får Rocky hjælp af hele USA’s absolutte power couple. Kanye West og Kim Kardashian har begge forsøgt sig med lobbyarbejde i Det Hvide Hus for at få præsident Donald Trump til at skride til handling. Og det er åbenbart lykkedes.
Ifølge TMZ og Axios har Kardashian, på Kanyes opfordring, taget kontakt til Jared Kushner – Trumps svigersøn og seniorrådgiver – der har fået Trump engageret i sagen. Præsidenten har angiveligt bedt sit hold om at udglatte problemerne i Sverige, hvilket har fået Kardashian til personligt at takke Trump og hans hold på Instagram:
»Jeres engagement i kampen for retfærdighed er yderst værdsat«, skriver hun blandt andet.
Timingen kunne ikke være bedre for Rocky. I dag ophører hans isolation, hvor den svenske anklager skal beslutte om der skal rejses sigtelser, eller om rapperen skal løslades. Flere af Rockys nærmeste nævner dog en reel frygt for, at anklagemyndigheden udskyder sin beslutning med yderligere to uger.
Rocky blev anholdt i Sverige den 2. juli efter et slagsmål i Stockholms gader og har siddet i isolation siden. Skulle ASAP Rocky blive dømt, risikerer han op til seks års fængsel.
Læs også: ASAP Rocky deler videoer fra tiden op til Stockholm-slagsmål: »Give me a break«
Læs også: Den amerikanske regering udsender advarsel til Sverige over ASAP Rockys tilbageholdelse
Thank you @realDonaldTrump , @SecPompeo, Jared Kushner & everyone involved with the efforts to Free ASAP Rocky & his two friends. Your commitment to justice reform is so appreciated ???? https://t.co/Ym1Rzo5Z6c
— Kim Kardashian West (@KimKardashian) July 18, 2019