PJ Harvey

“Who the fuck do you think you are?” spørger Polly Jean Harvey på sit første udspil, siden hun i 2000 fortalte urbane og landlige historier. Og spørgsmålet besvarer hun selv. Til ekkoet af hakkende guitar og lilletromme udspyder hun “I’m not like any other girls, you can’t straighten my curls’.

Polly Jean er igen indierockens kærligheds-tvivlende spejlbillede. Og det synes rigtigt for hende, at hun efter flere års begyndende stilstand igen viser den kompromisløshed, som hun skræmte Gud og især enhver mand med på sine to første udspil. Polly Jean er altså atter tændt både verbalt og musikalsk og samler på ‘Uh Huh Her’ trådene fra de syv tidligere udgivelser, så man nu for alvor fornemmer en kunstner, som har fundet sit helt eget udtryk i alle de nådesløse modsætninger, der altid har drevet hende frem kunstnerisk.

‘Uh Huh Her’ er et yderst intenst album, hvor Polly Jean skaber flere nuancer i musikken end nogensinde. Hun har igen mikset stemme og guitar helt frem i lydbilledet og skaber dermed den påtrængende lyd, der må siges at være både hendes varemærke og skæbne. Men tillige formår hun at gøre brug af akustisk guitar og andre organiske instrumenter de helt rigtige steder, så de mange nuancer hænger sammen på hendes bedste plade siden ‘To Bring You My Love’. Uh Huh Polly!