Goldfrapp

De engelske electropoppere Goldfrapp klar med et album, hvor der er skruet ned for tempoet og op for charmen. ‘Seventh Tree’ er således et meget atmosfærisk album, hvor Alison Goldfrapps sexede vokal kan få lov at svæve drømmende frem og tilbage mellem de underspillede keyboardmelodier. På ‘Some People’ er elektronikken sågar barberet næsten helt væk, og i stedet er de bærende elementer strygere og et ensomt piano. Det er nye veje for den britiske duo, men de har held med det meste på albummet.

I det store hele er stemningen varm og behagelig, og sensualiteten får frit løb, hvilket passer fint til Alison Goldfrapps let hæse vokal, der ligger et sted mellem lillepige og farlig femme fatale. Ind imellem lurer dog en kold undertone i de dybe keyboard-klange, som på den virkelig stærke ‘Eat Yourself’, og det giver et tiltrængt modspil til al romantikken. Et andet af pladens højdepunkter, ‘Happiness’, er et af de få numre, hvor Goldfrapp er lige ved at vende tilbage til dansegulvsrytmerne. Den helt rigtige melodi er i hvert fald klart til stede. Intensiteten holder dog ikke albummet igennem, og mod slutningen er et par af de mindre vellykkede numre ved at køre helt af sporet.