Der er dømt survival of the fittest, når det handler om, hvad der får lov at henholdsvis lade og leve livet i streaming-regi. Netflix har nu vurderet, at science fiction-serien ’Altered Carbon’ ikke var fit nok til en tredje sæson, hvorfor den nu officielt er blevet annulleret.
’Altered Carbon’ kom en kende hårdt fra start med en meget blandet modtagelse af første sæson i 2018, men med anden sæson, der fik premiere i vinter, blev den fremtidsdystopiske sci-fi-fortælling om bevidstheds-swapping flere hundrede år ude i fremtiden, vandt serien bredere anerkendelse og ditto publikum. Tidligere på året kårede vi den her på Soundvenue som en af de 15 bedste sci-fi-serier på streaming lige nu.
Ifølge Deadline har Netflix udmeldt, at seertallene ikke var tilstrækkelige i forhold til seriens omkostninger, hvorfor beslutningen om at lægge den i graven blev truffet allerede i april.