The Skull Defekts

På denne semidvaske julidag, hvor disse ord bliver nedfældet, er det svært ikke smile af fryd over denne udgivelse. For hvilket album. Uden større ekstravagante omsvøb, leverer The Skull Defekts en bjergtagende rockdebut fra præhistorisk tid, hvor rock’n’roll-begrebet ikke længere blot er synonymt med sex eller drugs. Det er dybere ting, det handler om.

Vi taler hjertets vedvarende banken, træernes hvisken i skoven, bølgers brydning langs kysten – kort sagt, jordens rytmiske puls, som gennemsyrer alt. Det er med andre ord livets rytme, og ikke klassiske rock’n’roll-dyder, som hyldes på denne urrocks-mastodont, der i løbet af seks skæringer udbasunerer livsbekræftende mantraer gennem den minimalistiske instrumentering.

Rytmernes hypnotiske monotoni bringer lytteren ned til musikstamtræets dybeste rødder, hvor den meditative rytme fra trommerne var af fundamental betydning for mennesket. Men at det dog er og bliver en rockplade, skal der nu ikke herske tvivl om. Det lyder måske psykedelisk og udsyret, men albummet er faktisk ganske nærværende. The Skull Defekts kliché-blottede tilgang til rock’n’rollen er bare så opsigtsvækkende i sin uskyldsrene simpelhed, og det føles både befriende og forfriskende. Rockens rytmiske rødder er en dybtliggende del af menneskets historie, hvilket man ærligt talt godt kan have en tendens til at glemme. Tak for denne reminder.