’Love Life’: Lær at elske dig selv med Anna Kendrick i en bingeværdig lille kærlighedsodyssé
Cute. Det er et af de første ord, der falder mig ind, når jeg ser ‘Pitch Perfect’-stjernen Anna Kendrick. Og det er også det ord, jeg umiddelbart får lyst til at klistre på ‘Love Life’ efter at have set de tre første afsnit. Serien er, ligesom sin hovedrolleindehaver og executive producer Kendrick, simpelthen bare ret cute.
Omdrejningspunktet er Darby (Kendrick), en helt igennem gennemsnitlig, ung singlekvinde i New York City. Over ti afsnit skal vi følge hende gennem en række forhold på jagt efter kærlighed i den travle storby. Hvert afsnit udfolder en relation fra håbefuld begyndelse til sørgmodig afslutning. Præmissen er fin om end en anelse træt i sin lidt overfortalte forudsigelighed: For mon ikke Darbys jagt efter kærligheden i sidste ende handler om, at hun skal lære at elske sig selv?
Med sin tematik og newyorker-setting lugter serien lidt af ‘Sex and the City’ og så alligevel overhovedet ikke. Darbys univers er for jordbundet og stuerent til at kunne rumme de næsten karikerede arketypekvinder fra Carrie Bradshaws vennekreds. Her er ingen Samantha med hang til at råbe pik og provokere.
Modsat Carrie hiver Darby heller ikke sine veninder ind i fortællingen. Trods et stort charmepotentiale hos bedsteveninden Sara (Zoe Zhao) er hun (i hvert fald i de afsnit, jeg har fået adgang til) henvist til tilskuerrækkerne. Herfra fortæller hun jokes, giver gode fifs og hepper solidarisk, mens Darby uddannes i kærlighedens glæder og sorger gennem en række mere eller mindre gode forhold.
Darbys første store kærlighed (Skønne Jin Ha fra ‘Devs’) er dejlig, mens hendes næste (Scott McNairy) lugter ildevarslende meget af genbrug. Derudover udmærker mændene sig mest ved at være relativt søde, genkendelige og ret almindelige. Det samme kan man vel sige om Darbys veninder og Darby selv. Seriens figurer er for det meste behagelige uden at være sådan helt vildt bemærkelsesværdige. Og en lignende karakteristik kan man også proppe ned over både den storby, der omslutter dem, samt serien i sin helhed.
Det lyder jo umiddelbart som en kedelig omgang, men det er det sådan set ikke. I hvert fald ikke, hvis man som undertegnede sagtens kan spejle sig i det portrætterede datinglivs naturlige op- og nedture med de dertilhørende knubs, der efterlades på både hjerte og selvværd. Trods utroværdigt fravær af datingapps i ‘Love Life’ (hvorfor fuck er kærlighedshungende Darby ikke på Tinder?) er det super nemt at se sig selv i singlekvindens bittersøde og grundlæggende ubemærkelsesværdige kærlighedsliv.
Serien er ikke fejlfri, synderligt original eller feministisk nybrydende. Men med en jordnær genkendelighed og en høj cute-faktor er ‘Love life’ et behageligt og bingeværdigt bekendtskab, særligt egnet til de grå eftermiddage og aftener, hvor man selv trænger til en pause fra datingræset.
Så læn dig tilbage, og dyrk seriens banale, men eviggyldige sandhed: I kærlighedslivets medgang og modgang handler det i sidste ende om at lære sig selv at elske på trods. Og hvorfor ikke tage endnu en lektion med en sød Anna Kendrick.
Kort fortalt:
Tag en tiltrængt pause fra datingræset, og nyd Anna Kendricks behagelige selskab i den genkendelige og lidt harmløse ‘Love Life’.