‘Transhood’: Fire transbørn i ny HBO-dokumentar er knuselskelige og dybt inspirerende

‘Transhood’: Fire transbørn i ny HBO-dokumentar er knuselskelige og dybt inspirerende
Syv-årige Avery i 'Transhood'.

Der burde ikke være grænser for børns fantasi eller drømme for fremtiden.

Børn skal turde drømme om at blive model, komme på forsiden af National Geographic eller føre sin kæreste i den første dans ved hendes Quinceañera.

Men når man blev født i den forkerte krop, kan selv børns drømme tvinges små. Når man kæmper for retten til blot at være i verden som sit autentiske selv, at gå i skole uden at blive drillet eller blive anerkendt af sine nærmeste, så handler den største drøm i bund og grund om at blive accepteret. Kan man overhovedet tillade sig at bede om mere? Og i en konservativ stat med en Trump-administration i ryggen kan selv håbet om accept være en utopi.

I Kansas City bor fire børn og unge, der alle vokser op som et andet køn end det, de blev tilegnet ved fødslen. De bor i en by med drab på transkønnede og undertrykkende lovforslag på samvittigheden, men alligevel står de ved, hvem de er. Nogle er for unge til at forstå samfundets misbilligelse, mens andre mærker dem mere og mere.

Der er den fireårige Phoenix, som elsker alt med regnbuer, og den 15-årige Leena, der shopper badetøj i det lokale storcenter. Den syvårige Avery turnerer USA med sin historie, mens 12-årige Jay kæmper med at springe ud over for sine kammerater.

Igennem fem år har instruktør Sharon Liese fulgt børnene og deres familier, hvilket er blevet til ’Transhood’: En form for ’Boyhood’ møder ’Årgang 0’, hvor diverse op- og nedture smelter sammen til genkendelige barndomsfortællinger med et twist. Vi snakker om børn, hvis leg, skolegang, familieliv, venskaber og forhold er en konstant påmindelse om, at de ikke er som de andre.

Den gode nyhed er, at de her børn faktisk tør drømme stort. De har alle forældre, som er kærlige og støttende – især Averys mor, der dog nærmest forcerer sit barn ud i national berømmelse. Det er fantastisk at se Leenas far køre sin datter til en Valentine’s date og Jays mor berolige sin søn ved hans første hormonindsprøjtning. Det er rart og sjældent med en fortælling om accept af transkønnede i stedet for det gængse lighedstegn mellem kønskrise og smerte.

Leena i ‘Transhood’.

Når det så er sagt, så oplever alle fire børn selvfølgelig også modstand. I en af filmens stærkeste scener tvinges Jay ud i en outing, der virkelig sætter trumf på vigtigheden af børnenes, og ikke forældrenes, ejerskab over deres identitet og historie. Men desværre lykkes det ikke rigtigt Liese i løbet af de fem år at komme helt ind bag facaden. Måske både fordi filmen forsøger at opsummere fire børns liv over fem år på 96 minutter. Men også af en anden grund.

Vi har at gøre med fire børn, der er vant til at sætte en facade op og passe på sig selv i mødet med nye mennesker. De kan snakke velovervejet og velreflekteret om deres kønsidentitet, men selv der er det, som om de holder historierne ud i strakt arm. De er vant til at satse alt, hver eneste gang de åbner sig op for et nyt menneske – og det må være endnu sværere at gøre foran et kamera med potentielt millioner af seere i vente.

Udenom børnenes egne liv sker der politisk interessante ting. Kansas City vil forbyde transbørn at gå på toiletter tilhørende det køn, de identificerer sig med, mens skiftet fra Obama til Trump bekymrer forældrene. Endvidere ændrer én af forældrene fuldstændig holdning til transspørgsmålet, og da filmen vælger det observerende frem for det undersøgende, forbliver den drejning desværre noget uudfordret. I dækningen af så sprængfarligt et emne ville det have været fedt at se Liese gå mere til stålet.

’Transhood’ inviterer dog seeren ind på en måde, hvor man måske kom for emnet, men bliver for de fantastiske børn. Leena, Jay, Avery og Phoenix er knuselskelige, og deres livsglæde og gåpåmod er dybt inspirerende. Det er virkelig rørende at se børn, der både så umiddelbart og eftertænksomt står ved, hvem de er, selv når de går en verden i møde, der prøver at knuse deres drømme.


Kort sagt:
’Transhood’ har svært ved at bryde helt bag facaderne, men lykkes med en håbefuld fortælling om fire transbørns opvækst i en konservativ stat.

‘Transhood’. Dokumentar. Instruktør: Sharon Liese. Spilletid: 96 min. Premiere: Kan ses på HBO Nordic.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af