Winterpills

Der er nogle album, som man lytter til og blot må sige: »Tja, det er der vel ikke noget direkte galt med«. Sådan et album er Winterpills’ ‘The Light Divides’. Alt er teknisk veludført og til tider nynner man halvmuntert med på den skizofrene blanding af Beatles, Elliot Smith, Jewel og meget mere – men det munder aldrig ud i et selvstændigt udtryk. Der er intet konkret at kritiserer albummet for, og der er intet overhovedet, der vækker ægte begejstring.

Vinterpillerne forsøger at skabe en lys svævende poprock, som skal få solen til at bryde igennem de mørke skyer. Stemningen er søgt let og insisterende anti-dyster, men formår aldrig at svinge sig op til noget rigtig spas. Og så kan man jo spørge sig selv, om det i længden ikke er sjovere, at der er bare lidt udsving engang imellem, end at lalle rundt i en eviggrå mellemtilstand? Der bryder i hvert fald ingen original musik igennem de grå skyer.