Kama Aina

Selvom han efterhånden har gjort det længe, søger han stadig at indfri nye kreative muligheder. Japanske Takuji Aoyagi, multiinstrumentalisten bag Kama Aina-navnet, har også på sit nye, femte album søgt inspiration og nye lyde verden over.

Med fænomenet at rejse i fokus har skabelsen af ‘Club Kama Aina’ ledt Aoyagi fra basen i Tokyo over Ubud og Havana til Glasgow, hvor gæstefrie skotter, som Bill Wells, The Pastels og det tidligere Belle and Sebastian medlem Isobel Campbell, viste sig villige til at bidrage til værket.

Med alt det i baghovedet kunne man så have forventet et broget, men spændende album. Beklageligvis er tilfældet det modsatte. ‘Club Kama Aina’ er endt som en helstøbt, men, med enkelte undtagelser, som Campbells vokal og cello på ‘Car Song’, halvkedelig folkpopudgivelse med underskud af gode idéer. Det konstant skrøbelige, reflekterende udtryk, der kendetegner albummet, har ellers et rart beroligende potentiale, men med ganske få undtagelser er kompositionerne ikke stærke nok til at bære det ellers stemningsfulde lydunivers.

Man fornemmer, at Aoyagi er afklaret omkring, hvad han vil fortælle, men hvad det så end er, forbliver det for lytteren uafklaret. Lyspunkter til trods bliver albummet som helhed ikke meget mere end en behagelig, men anonym affære.