- Han drak »fucking mange øl«, tog stoffer og havde »rigtig meget sex«. Men én ting tilgiver Sebastian Wegener aldrig sig selv for
- Syd For Solen overdrev ikke, da de kaldte det for deres bedste musikpakke til dato
- Her er koncerterne, du skal opleve i december – det er genforeningen, vi alle har ventet på
Outputmessage
Bernard Farley har en musikalsk bagage, der langt overgår hans beskedne 22 år. På ‘Nebulae’ lykkes det endnu en gang for ham at blande inspirationen fra flere årtiers elektroniske musikhistorie til en stemningpræget power-pille, der både stimulerer hjerne og krop.
Med sine beskedne knap 37 minutters spilletid er albummet en sammenkogt ret af alt godt fra køleskabet krydret med friske urter og samlet af mesterkokken Outputmessage. Grundsubstansen er et rytmespor, der mest af alt minder om New Orders club-inspirerede trommeprogrammering i midten af firserne. Til gengæld er der ingen rock-attituder at spore hos den unge amerikanske grad-student, men derimod også en anelse inspiration fra både old school r’n’b og nyere Boards of Canada.
Hvis der virkeligt fandtes en klar defineret genre kaldet IDM, ville Outputmessage være ambassadør. Musikken er både intelligent i sin opbygning og harmonier, og nedenunder ligger en pulserende naiv rytme, der fortjener at blive danset til. De enkelte numre på albummet falder på plads som brikker i et puslespil, hvad enten sammenhængen er en afslappet lytter på sofaen eller et højlydt bagtæppe til ølsmagning i fredagsbaren.
Outputmessage. 'Nebulae'. Album. Melodic/Dotshop.se.