Jonah Hill efter paparazzi-billeder: »Jeg elsker og accepterer endelig mig selv«

Jonah Hill efter paparazzi-billeder: »Jeg elsker og accepterer endelig mig selv«
'Jonah Hill'. (Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Jonah Hill har med film som ’Superbad, ’21 Jump Street’, ‘The Wolf of Wall Street’ og tv-serien ‘Maniac‘, samt hans fine instruktørdebut ‘Mid90’s’, fået stablet en flot karriere på benene. Men nu har han tilsyneladende også fået styr på nogle af sine mere personlige sager, som har naget ham i mange år – nemlig hans negative kropsbillede.

»Jeg tror ikke, at jeg nogensinde klædte om, ved en pool, foran min familie og venner, indtil jeg var i midten af 30’erne. Det ville måske have hændt før, hvis mine barndomsusikkerheder ikke var blevet forværret af flere års offentlig ydmygelse af min krop i pressen og af interviewere«, skriver Hill i en Instagram-post, hvor han deler et sladderblads artikel, inklusive paparazzi-billeder, af hans surferomklædning i Malibu.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Så idéen om, at medierne stalker mig, imens jeg surfer, og efterfølgende printer billeder som disse, irriterer mig ikke længere, og det er fedt. Jeg er 37 år, og jeg elsker og accepterer omsider mig selv«, fortsætter han.

Hills signalværdi med Instagram-billederne er ganske klar og tydelig, nemlig at få børn til at give slip på deres negative kropsbilleder og acceptere sig selv og deres udseende.

»Det er ikke en ’godt for mig-post’. Og det er bestemt ikke en ’hav ondt af mig-post’. Det er for alle de børn, som ikke tager deres bluse af ved poolen. Hav det sjovt. I er vidunderlige og seje og perfekte. Kærlighed herfra«, afslutter Hill.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af