KOMMENTAR. Sad du klar med kreditkortet i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden, med øjnene på stilke og hjertet i halsen, da en ny gigantisk streamingtjeneste indtog Danmark i torsdags?
Har dit liv været uigenkaldeligt forandret siden?
Eller … har du ikke rigtigt mærket noget, endsige hørt om, at Paramount+ blev lanceret i Danmark 25. marts?
Jeg gætter på det sidste. Og det er formentlig kun begyndelsen på de udfordringer, tjenesten vil få på det mere og mere overophedede danske streamingmarked.
Bag Paramount+ står en af klodens største medievirksomheder, ViacomCBS, der blandt andet sidder på CBS, MTV, Comedy Central, børnekanalen Nickelodeon, cable-kanalen Showtime og altså filmstudiet Paramount, som selskabet navngav deres streamingtjeneste efter, da de besluttede sig for at opkvalificere deres USA-lokale tjeneste CBS All Access til den globale streamingkrig.
Med andre ord er det ikke en konglomerat-hvem-som-helst, der nu er rykket ind i Danmark. Det er en milliardrustet aktør, der mener business. Spørgsmålet er så, om man mærker dollarseglerne og ambitionerne, når man tjekker ind på tjenesten her et par dage efter launch?
Nye gamle serier
Det første, der slår én, er, at premieren højst kan kaldes en beta-launch. Paramount+ er nemlig lige nu kun tilgængelig via Apple TV og som tilvalg hos Yousee, mens tjenestens selvstændige app først bliver klar til april. Ikke just optimalt.
Derudover er fire faktorer, lidt forsimplet, vigtige, hvis en streamingtjeneste skal have succes fra the get go: 1) Hypede titler. 2) Et stærkt bagkatalog. 3) Et velkendt brand. 4) En fornuftig pris.
Det er åbenlyst, at tjenesten mangler det flagskib, der har vist sig så afgørende i streamingkonkurrencens aktuelle fase, hvor de nye aktører skal skille sig ud fra de etablerede spillere som Netflix og HBO. Disney+ blev en øjeblikkelig succes med blot én storhypet titel: ’The Mandalorian’ placerede tjenesten på mange seeres radar, mens der næppe er nogen risiko for, at de original-serier, Paramount+ entrerer med, vil skabe sludrende kø ved kaffeautomaterne.
’Two Weeks to Live’ med Maisie Williams har fået middelmådige anmeldelser – vores egen anmelder giver to stjerner – mens ’Yellowstone’ med Kevin Costner er en hæderlig westernserie, der imidlertid har tre år på bagen. Også ’The Twilight Zone’ med Jordan Peele som producer/ankermand og ’On Becoming a God in Central Florida’ med Kirsten Dunst er flere år gamle, hvilket måske kan være ligegyldigt for den gennemsnitlige seer, men i hvert fald ikke hjælper, når man ønsker at skabe omtale.
Bedre står det til med bagkataloget. Takket være Showtime i stalden frister en række fine serier, man sagtens kan bruge påskeferien på, hvis man ikke allerede har set dem på HBO Nordic, hvor de fleste har været tilgængelige i årevis: ’Billions’, ’The Good Fight’, ’Penny Dreadful’, ’Escape at Dannemora’, ’City on a Hill’, ’The Affair’ og ’Ray Donovan’.
Der er dog også nyklassikere, som for tiden ikke kan ses andre steder – ’Dexter’ og ’Californication’ – ligesom man kan grave sig frem til deciderede komedieskatte, som ellers har været ærgerligt besværlige at se herhjemmefra: Comedy Central-perlerne ’Review’ og ’Nathan for You’. Tak for dem!
På filmområdet nyder tjenesten selvsagt godt af Paramounts franchises. Man kan genfornøje sig med ’Mission: Impossible’-filmene, ’Indiana Jones’, ’Star Trek’, ’Transformers’ og ’The Godfather’-trilogien. Men derudover er der, for at være ærlig, langt mellem snapsene. Og på børnefronten behøver DR, Disney og Netflix heller ikke at ikke kigge sig nervøst over skuldrene lige med det første.
Klar til ‘Mission: Impossible’-kavalkade
Var man strandet på en øde ø, hvor der tilfældigvis kun var adgang til Paramount+, ville man ikke kede sig. Der ville være nok adspredelse til at overleve et par måneder på nedfaldne kokosnødder, glade gensyn og førstegangsoplevelser med serier, man ellers altid havde skubbet i baggrunden, fordi andre tillokkende titler stod længere fremme i køen.
Men nu er Danmark som bekendt ingen øde ø. Paramount+ lander i en virkelighed, hvor danskerne allerede har taget lystigt imod Netflix og Disney, mens også TV 2 Play, Viaplay og HBO Nordic (der senere på året bliver udvidet til HBO Max) står solidt i danskernes bevidsthed med relativt klart definerede brands.
På brandskalaen vil jeg mene, at Paramount+ starter ved noget nær nul i Danmark. Der vil selvfølgelig være en vag association til klassisk Hollywood og bjerglogoet med stjernehimlen fra lykkelige biografminder, og det spiller utvivlsomt bedre end CBS All Access-navnet i Europa, men der er ikke nærved samme hjælp at hente fra forhåndskendskabet, som Disney og HBO har nydt godt af på hver deres måde.
Paramount+ koster til gengæld beskedne 59 kroner om måneden, og det er måske i virkeligheden tjenestens største force hidtil: Planlægger man en gedigen Mission: Impossible-kavalkade som opvarmning til den kommende 7’er, er det en investering, der er til at overse, og med lidt held (for ViacomCBS) bliver man hængende et par måneder derefter.
Susanne Bier og Godfather
Men ellers har jeg svært ved at se, hvilke danskere der ved det blotte syn af buffeten på Paramount+ vil tænke: Ud over mine abonnementer på Disney, Netflix, Viaplay, HBO, TV 2 Play, Spotify og Mofibo er her en tjeneste, jeg ikke kan leve uden.
Det kan naturligvis ændre sig i fremtiden, om end man snildt kan blive let bekymret på deres tjenestens vegne, når man ser listen over deres kommende forsøg på at puste nyt liv i samtlige franchises, ViacomCBS ejer rettighederne til.
Okay, genoplivningerne af ’Dexter’ og ’Inside Amy Schumer’ kan godt få mit blod en smule i omløb, men nye spins på ’Love Story’, ’The Italian Job’, ’The Parallax View’, ’Flashdance’, ’The Man Who Fell to Earth’, ’Fatal Attraction’, ’Reno 911’, ’Beavis & Butthead’, ’Yo! MTV Raps’, ’Grease’ og ’Frasier’ lugter altså lidt af sminkede lig.
Jeg bliver nærmest svimmel over, hvor uambitiøst ambitiøst eller ambitiøst uambitiøst, det er, når man ser titlerne i samlet flok på den måde.
Mere lovende på papiret er den nye Showtime-serie ’First Ladies’ med Susanne Bier ved roret og Viola Davis på rollelisten som Michelle Obama og ’The Offer’, som er en fiktionsserie om tilblivelsen af ’The Godfather’-filmene.
Og så har man skrevet en stor kontrakt med førnævnte americana-snedker Taylor Sheridan (manusforfatter på ’Sicario’, instruktør af ’Wind River’ og altså skaber på ’Yellowstone’), hvilket måske nok kan positionere tjenesten over for et mere konservativt publikum end Netflix’ woke signings af Ryan Murphy og Shonda Rhimes. Men det virker samtidig en anelse som sekundaklasse i den store streaming-Champions League.
Med en så frygtindgydende aktør som ViacomCBS i kulissen vil jeg ikke afskrive Paramount+ så tidligt i deres udrulningsplaner, og det kan måske garnere den nødvendige buzz, når film som ‘A Quiet Place 2’ og de kommende ‘Mission: Impossible’s kommer tidligt på tjenesten efter biografkørslen.
Og måske placeringen hos Apple TV+ kan give noget eksponering, om end også denne tjenestes gennemslagskraft i Danmark foreløbigt er begrænset.
Men det er ualmindeligt svært at tilslutte sig kampen om streamingabonnenterne som en af de sidste kombattanter, hvis man ikke har et tilbud, ingen kan afslå. Og lige nu må deres største håb være at komme automatisk med i nogle af de pakker, som eksempelvis telefonselskaberne tilbyder kunderne med succes.
Den gode nyhed: Herfra kan Paramount+ mest overraske positivt.