’Fast & Furious’-franchisen altid har været garant for massive biografindtægter.
Den 10. film (her tælles spinoffet ‘Hobbs and Shaw’ med) ‘F9’ skulle oprindeligt have haft premiere 20. maj sidste år, men som så mange andre blockbusters blev den flyttet grundet covid-19. Den nye premieredato lyder nu på 26. juni.
I ’F9’ møder vi igen Vin Diesel som Dom Toretto, der har slået sig ned med konen Letty Ortiz. Truslerne står dog umiddelbart i kø, da cyberteoristen Cipher, som også var skurken i ’The Fate of the Furious’, og Doms onde bror Jakob slår sig sammen mod Dom og hans venner.
John Cena gør sin entré i franchisen, hvor han spiller Doms hidtil ukendte bror Jakob, og Charlize Theron vender tilbage som Cipher, der har et udestående med Dom og resten af slænget. Derudover gør Hellen Mirren comeback i rollen som Magdalene Shaw – en rolle, der var betydelig større i ’Hobbs and Shaw’, end den var i første ombæring i ’The Fate of the Furious’.
Derudover vender der også en række velkendte ansigter tilbage, som foruden Diesel tæller Michelle Rodriguez, Tyrese Gibson, Chris ‘Ludacris’ Bridges, Jordana Brewster, Nathalie Emmanuel, Sung Kang og Tyrese Gibson, ligesom Justin Lin returnerer til sin femte ’Fast and Furious-film som instruktør.