Roskilde Festival og Det Kongelige Teater er gået sammen om en minifestival i København, der over fire dage i maj vil servere kunst, musik, dans, talks og en masse andet.
Festivalen 17.-20. maj indeholder fire specifikke dagsevents med hver deres tematiske udgangspunkt:
Time to Activate – 17. maj
Time to Listen – 18. maj
Time to Space Out – 19. maj
Time to Celebrate – 20. maj
Det hele foregår på Ofelia Plads ved Skuespilhuset i København – tæt ved et kunstværk af engelske Martin Creed, som er et stort roterende neonskilt med ordlyden ‘Understanding’. Og netop ‘forståelse’ er noget, som alle de fire events vil undersøge.
De tre første arrangementer er gratis, men det anbefales at booke en billet på forhånd, som koster 15 kr. i administrationsgebyr. Det sidste arrangement koster 100 kr. og inkluderer et måltid mad og en algeøl.
Læs mere om de fire arrangementer hos Roskilde Festival HER.
Det vides endnu ikke, om den rigtige Roskilde Festival bliver til noget, men efter en ekspertgruppes anbefalinger ser det umiddelbart sort ud.
Partierne bag rammeaftalen for genåbningen af Danmark mangler dog at gennemgå ekspertgruppens anbefalinger og fastlægge de endelige restriktioner.