KOMMENTAR. Jeg havde det dårligt, da jeg i morges skrev min koncertanmeldelse af B.O.C på ØreSound Festival.
Ikke fordi jeg overdrev eller ikke var sikker i min sag. Koncerten var en katastrofe. Det lyder måske hårdt, men det er sandt.
Alligevel følte jeg, at det var synd for Gilli, at det gik så galt.
For jeg synes, Gilli er en fantastisk kunstner. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, han er den største hiphopkunstner, Danmark har haft.
Det synes jeg faktisk ikke engang er et specielt kontroversielt udsagn. Gilli har skabt nogle af vores bedste grimesange, startet hele afrobeatgenren og introduceret Danmark for alt fra baile funk til salsa-rap. For bare at nævne de åbenlyse årsager til, hvorfor han er så stor.
Men lige så tydeligt det er, at Gilli er vor tids vigtigste danske rapper, lige så tydeligt er det, at den mand hader at stå på en scene.
Gilli er ikke en entertainer. Han kan ikke lide rampelyset. Han er genert. Sky, nærmest. Det er tit ret akavet at se ham prøve at finde sig til rette foran et publikum.
Sådan er der en del kunstnere der har det, og mange af dem tyr til én særlig metode for at overvinde sceneskrækken. Nemlig alkohol.
Det er der selvfølgelig nogle åbenlyse risici ved. Hvilket blev helt tydeligt på ØreSound Festival.
Her havde den sky rapper tydeligvis smagt lidt for meget på de dyre dråber. Og for at gøre det hele værre, var der endda en medbragt bar på scenen, der serverede vodka.
Ren vodka midt på scenen! Så be’r man altså om balladen!
Det måtte jo gå galt, og det gjorde det også. Gilli blev fuld og mistede først følingen med publikum og derefter interessen i overhovedet at optræde. Sidste halvdel af koncerten tilbragte han i baren.
Det er selvfølgelig ikke optimalt. Men jeg synes, han fortjener medfølelse snarere end hån. For det er jo helt åbenlyst, at han ikke kan lide at stå på en scene. Men han gør det alligevel.
Måske fortjener det endda et eller andet sted respekt. Gilli gør jo lige præcis den ting, han synes er mest ubehagelig.
Så kan det jo være, det går galt i ny og næ. Men i det mindste prøvede han. Han trodsede sin angst. Alle, der har prøvet at gøre noget, selv om det var decideret ubehageligt, bør have lidt empati for ham.