Det seneste afsnit ‘Euphoria’ står som et af HBO-seriens vildeste, da Rue (Zendaya) rammer et absolut lavpunkt i sit misbrug.
I anledning af episoden har Zendaya svaret på beskyldninger om, at serien glamouriserer stofmisbrug med potentielt skadelig effekt, som en talsperson for anti-narkokampagnen D.A.R.E anklagede serien for i TMZ.
Zendaya tager til genmæle i et interview med Entertainment Weekly, hvor hun fastslår, at serien netop forsøger at skildre stofmisbrug råt for usødet, så der kommer opmærksomhed på konsekvenserne af misbrug og så personer, der gennemgår misbrug, forhåbentlig kan få hjælp til at komme ud af det igen.
»Vores serie er på ingen måde en moralsk fortælling, der skal lære folk, hvordan de skal leve deres liv, eller hvad de bør gøre. Om noget er forhåbningen bag ‘Euphoria’, eller det vi altid har forsøgt at gøre med serien, at hjælpe folk til at føle sig lidt mindre alene i deres oplevelse og smerte. Og måske få dem til at føle, at de ikke er de eneste, der gennemgår eller kæmper med det, de kæmper med«, siger Zendaya.
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at der er lys for enden af tunnelen for karakteren:
»Hvis vi stadig kan holde af hende efter dette, håber jeg, at andre mennesker kan vise den samme velvilje over for ikke-fiktive karakterer. Over for rigtige mennesker. Eller bare være en smule mere forstående og empatiske over for oplevelsen af misbrug og hvad det gør ved folk og deres familier«.
»Mit største håb er, at folk kan relatere til det og at dem, der har behov for at heale og gro sammen med Rue – forhåbentlig inden slutningen af sæsonen – føler håbet og forandringen i hende. Mange mennesker har rakt ud til mig med paralleller til deres eget liv i alle mulige forskellige aldre. De mange paralleller til Rue og hendes historie betyder meget for dem på en måde, jeg kan forstå, men også på en måde, jeg aldrig kommer til at forstå. Og det betyder mest for os alle«, afslutter Zendaya interviewet.
‘Euphoria’ kan ses på HBO Max. Hitserien blev fornyligt forlænget med sæson 3.