Ny dokumentar skildrer XXXTentacion på godt og ondt – se traileren til ‘Look At Me’

Ny dokumentar skildrer XXXTentacion på godt og ondt – se traileren til ‘Look At Me’
XXXTentacion. (Foto: PR)

Selvom han døde i en alder af blot 20 år, har XXXTentacion haft en markant indflydelse på den internationale hiphopscene.

Det giver derfor god mening, at historien om den polariserende rapper fortsat får opmærksomhed – blandt andet med den aktuelle dokumentar ‘Look At Me’.

Traileren til filmen er netop landet og den lover et nærgående indblik i den polariserende rappers himmelflugt, mens den også fortæller historien om hans mørke side, der blandt andet involverer anklager om ekstrem vold.

I filmen fortæller hans ekskæreste Geneva Ayala blandt andet i gruopvækkende detaljer om rapperens vold mod hende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da filmen blev vist på CPH:DOX i foråret, skrev Soundvenues musikskribent Kristian Karl, at filmen lykkedes, fordi den både gav plads til fortællingen om den generationsdefinerende kunstner XXXTentacion og den voldsanklagede mand Jahseh Onfroy.

»Dokumentaren lykkes i hvert fald med at leve sig ind i den her komplekse skikkelse uden at forfalde til heltedyrkelse. Den er et slående eksempel på, at man godt kan prøve at forstå uden dermed at retfærdiggøre. Og det er en vigtig opgave«, skrev han.

‘Look At Me’ er instrueret af Sabaah Folayan, der stod bag den anmelderroste ‘Whose Streets?’.

I USA har filmen premiere på Hulu 26. maj, men en dansk streamingpremiere er endnu uvis.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af