Tumblr tager første skridt mod porno-comeback

Tumblr tager første skridt mod porno-comeback
Ikke et billede fra PornHub, trods alt. (Foto: Dainis Graveris/Unsplash)

Det var en sorgens dag for mange, da Tumblr i 2018 bandlyste pornografisk indhold.

Platformen var indtil da et fristed for især seksuelle minoriteter og fanfællesskaber af erotisk natur, som ihærdigt delte og fordøjede ofte seksuelle billeder og videoer, hvilket ikke kun lade sig gøre i samme trygge rammer på andre sociale medier.

Nu tyder det dog på, at Tumblr er ved at løsne op for forbuddet med en ny opdatering, hvor brugere fremover kan tagge eksplicit indhold, der viser erotiske og seksuelle situationer.

Billeder og andet materiale, der tagges, kan herefter skjules, sløres eller blot vises som alt andet indhold på platformen, så der altså er større frihed for brugerne til at vælge (og fravælge), hvad de vil støde på.

Det har især været erotisk fanfic, som har haft sin storhedstid på Tumblr, og netop dette kan nu frit florere på platformen, hvis blot det tagges korrekt og samtidig ikke overskrider platformens regler for had, spam og porno-botter.

Selvom Tumblr ikke helt suspenderer pornoforbuddet, så må opdateringen tolkes som et skridt imod en mere liberal indholdspolitik uden dog at tillade PornHub-lignende tilstande:

»Dette er en mulighed for at arbejde mod en mere varieret og mere nuanceret Tumblr-oplevelse, men samtidig sørge for, at alle, som sætter pris på at bruge Tumblr, kan gøre det trygt og sikkert«, skriver Tumblr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af