Fans er begyndt at kyle de mærkeligste ting efter Drake på hans turné

Fans er begyndt at kyle de mærkeligste ting efter Drake på hans turné
Drake. (Foto: Amy Sussman/Getty Images)

Drake har i den seneste tid ageret skydeskive for nogle mildest talt særlige genstande.

Folk er nemlig begyndt at kaste undertøj efter den canadiske rapper på hans aktuelle ‘It’s All a Blur’-turné.

Det startede med, at en koncertgænger kastede en bh efter Drake til hans koncert i Washington D.C. Det forbavsede ham – især grundet bh’ens rummelige størrelse.

Til en koncert Californien skete det så igen, men denne gang var Drake knap så glad for at blive overdynget i undertøj. Hans søn var nemlig også til stede.

Men folk lader ikke til at holde igen. Til en af Drakes seneste koncerter besluttede nogen sig nemlig for at kaste et par underbukser efter ham.

»Det her var klamt, forresten. Nogen har smidt et par boxershorts herop. Det var ulækkert«, hører man rapperen sige i et klip fra koncerten.

Tidligere har Drake ellers selv efterspurgt, at publikum skulle kaste bh’er på scenen. Men grænsen går åbenbart ved boxershorts.

Episoderne er led i en større tendens, hvor folk i stigende grad kaster diverse genstande efter kunstnere til koncerter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af