’Players’: Liderlig Netflix-romcom tror, den er mere original, end den er
At romantiske komedier er en genre, der i mange år har trængt til fornyelse, er der vist få der er uenige med mig i. Derfor er det også kærkomment, hver gang nogen forsøger at tænke lidt ud ad boksen, når det kommer til handling og twist.
’Bros’ fra 2022 var på mange måder en romantisk komedie, som vi kender den – blot med den tiltrængte fornyelse, at den handlede om homoseksuelles datingliv. I 2019 var der julefilmen ’Last Christmas’, der bød på vaskeægte følelsesporno, men hvis slutning alligevel formåede at overraske mig.
Det kan altså lade sig gøre at bringe nyt liv til den populære genre. Netflix’ nyeste bud ’Players’ kommer ikke helt i mål som de to førnævnte, men formår alligevel at hæve sig over de mindst vellykkede af slagsen.
’Players’ handler om sportsjournalisten Mack (Gina Rodriguez), vennen Adam (Damon Wayans Jr.), den homoseksuelle Brannagan (Augustus Prew) og hans lillebror Little (Joel Courtney). De kender datingspillets regler ud og ind og bruger dem til at nedlægge det ene intetanende offer efter det andet. De har endda forskellige taktikker afhængig af, hvad de vil opnå med deres scoringer.
Dette er udgangspunktet for filmens præmis, der ikke overraskende handler om mere end fysiske drifter, men i stedet hvad der sker når sex bliver til følelser. At det er historiens drivkraft, er der ikke meget nyt i.
Vennegruppens sammensætning er filmens tydeligste måde på at skille sig ud fra genren og samtidig være inkluderende. Den er desværre bare et både overfladisk og desperat forsøg på at fortælle noget banalt – at sex er noget, vi alle har brug for.
At der bruges så meget tid på at præsentere gruppen som noget ekstraordinært samt deres seksuelle drifter, understreger bare, at filmen ikke er helt så original, som den ønsker at være. Det er heldigvis længe siden, at det var revolutionerende at skildre diversitet og sexlyst på den måde.
Vi behøver ikke at vide, hvad der ligger til grund for de forskellige venners lyst til at score og knalde – det er et behov, de fleste kan nikke genkendende til.
Filmen præsenterer hovedkarakteren Mack på unødvendig klodset vis. Som når hun lokker sin nabo til at knalde ved at lade som om hun er interesseret i fiskeriprogrammer, og så zapper tilbage til sporten, når han er smuttet.
Kort tid efter scorer hun igen – denne gang den lækre krigskorrespondent Nick (Tom Ellis), som tanken var skulle være endnu et engangsknald. Her ville det have klædt filmen med lidt forklaring, så vi kan forstå og sætte os ind i, hvad der pludselig får hende til at ændre sit mål fra ren sex til at søge kærligheden. Det sparer manuskriptforfatter Whit Anderson os desværre for, og det bliver derfor ikke rigtig interessant, da Mack noget umotiveret falder for Nick.
Hun får brug for hjælp af sine venner til at sætte det rigtige spil op, så de to kan få hinanden. De sørger blandt andet for, at Mack ’tilfældigt’ møder sin udkårne i hans yndlingsboghandel og på hans faste løberute. En sjov ide der kunne have være ganske underholdende, hvis det ikke var så tydeligt, at de begge udviser kæmpe interesse for hinanden. Hvilket kun gør det mere forvirrende, at de to aldrig stopper og hilser rigtigt på hinanden, når de mødes.
Men ’Players’-gruppen har styr på deres shit, og tingene begynder så småt at falde på plads for Mack og Nick.
Lidt mere succes har filmens fortælling, da det langsomt går op for Mack, at Nick måske ikke er den hun skal tilbringe resten af sit liv med. Man mærker lidt af de frustrationer, hun oplever, da det går op for hende, at det mere har været et spørgsmål om, hvorvidt hun kunne score ham – og ikke om hun burde.
Hvad der sker herfra, kan jeg ikke afsløre. Men generelt har præmissen i ’Players’ potentialet til at blive en god film. Desværre lykkes hverken manuskriptet eller instruktionen med at få det optimale ud af historien, men går mere op i at forny genren og ryste vores syn på kønsstereotyperne. Forsøget på dette begrænser sig dog til at lade en kvinde være konstant liderlig og på jagt efter mænd.
Alligevel ender ’Players’ med et twist, der ganske vist hverken er stort eller mindblowing, men fint understreger filmens morale.
Kort sagt: Det eneste der ikke fejler noget i Netflix’ nye romantiske komedie er præmissen. Til gengæld halter det meste andet så meget, at resultatet kun bliver et middelmådigt forsøg på at forny genren.