Tidligere denne måned udmeldte ‘Jackass’-stjernen Steve-O, at han ville fejre sin 50 års fødselsdag ved at lade Post Malone tatovere en penis på hans ansigt, mens de var på musikfestivalen Bonnaroo.
Festivalen fandt sted i den forgangne weekend, og Steve-O fyldte 50 år i torsdags, så det store spørgsmål har selvfølgelig været: Blev det til noget?
Ja, det gjorde det. Nærmere bestemt dagen efter Steve-O’s fødselsdag, hvor Post Malone spillede en koncert og fik en gæsteoptræden fra bluegrass-stjernen Billy Strings.
Post Malone Gives Steve-O Penis Face Tattoo | Click to read more 👇 https://t.co/r16wnl308o
— TMZ (@TMZ) June 17, 2024
TMZ har delt en video, hvor man både ser en bid af tatoveringsprocessen og det endelige resultat. I videoen forklarer Steve-O også hans motivation for at få tatoveringen.
»Lad mig først fortælle, hvorfor jeg har fået den. Det er for at finde ud af, hvor længe jeg kan holde ud, før jeg får den laserfjernet. Jeg er fast besluttet på at holde igennem i hvert fald hele min kommende turné, der starter på fredag«, siger han.
Herefter får man et god blik på penissen, der er placeret over hans højre øjenbryn. To klatter drypper fra penishovedet ned mod Steve-O’s kind. Det må være op til den individuelle fortolker, hvad disse klatter forestiller.