Oasis annoncerer flere koncerter

Oasis annoncerer flere koncerter
Oasis tilbage i 1995. (Foto: Dave Hogan/Getty Images)

Oasis’ stort anlagte reunion-turné er ikke begrænset til Storbritannien.

I sidste uge kunne musikmediet NME fortælle, at Gallagher-brødrene og co. desuden tager til USA, Sydamerika, Asien og Australien, og nu har bandet ganske rigtigt annonceret en række nye koncerter, om end det i første omgang kun gælder Nordamerika.

Ligesom NME forudså, drejer det sig om Chicago og New Jersey i USA samt Mexico City og Toronto. Mediet havde desuden spået en koncert i Boston, som altså ikke viste sig at holde stik, samt en koncert i Los Angeles, der muligvis er den, der i stedet foregår i den nærliggende by Padadena.

Den nordamerikanske del af turnéen finder sted i direkte forlængelse af de allerede annoncerede koncerter i Storbritannien, hvorefter bandet vender tilbage til London for at spille yderligere to gange på Wembley Stadium.

Se den officielle trailer samt de nordamerikanske datoer herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Oasis Live ’25 – North America
24. august: Toronto, Ontario – Rogers Stadium
28. august: Chicago, IL – Soldier Field
31. august: East Rutherford, NJ – MetLife Stadium
6. september: Padadena, CA – Rose Bowl Stadium
12. september: Mexico City, Mexico – Estadio GNP Seguros

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af