Tidligere på ugen kunne vi fortælle, at Charli XCX er begyndt at tease gæstestjernerne til sit kommende remix-album på grønne billboards, hvor kunstnernes navne står skrevet baglæns i stil med albummets cover.
Albummet, der har fået den mundrette titel ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’, ser således ud til at byde på gæsteoptrædener fra blandt andre Bon Iver og Tinashe, og nu har fans rundt omkring i verden spottet endnu flere billboards med så godt som bekræftede features.
Det drejer sig først og fremmest om The 1975, hvis navn er dukket op på et billboard i byen Manchester, hvor bandet da også stammer fra.
Charlis forlovede, George Daniel, spiller som bekendt trommer i bandet, men det tyder altså på, at hun på det nye album får selskab af hele kvartetten – inklusive frontmand Matty Healy, hvis flirt med Taylor Swift mange tror, Charli synger om på ‘Brat’-nummeret ‘Sympathy Is a Knife’.
🚨MANCHESTER BRAT WALL IS REAL🚨THIS IS NOT A DRILL🚨 pic.twitter.com/xDPF4sejZL
— glen🍄 (@oceantocity) October 2, 2024
Udover The 1975 ser albummet også ud til at byde på en feature fra Shygirl, hvis navn for nylig blev spottet på et billboard i London, og som i øvrigt står for opvarmningen på Charlis igangværende ‘Sweat’-turné med Troye Sivan.
Og så får Charli efter alt dømme også besøg af den svenske kultrapper Bladee, der har fået sit eget billboard i Stockholm, vel at mærke side om side med Robyn og samarbejdspartneren Yung Lean, der gæster det allerede udgivne remix ‘360 Featuring Robyn & Yung Lean’.
‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ udkommer fredag i næste uge. Se flere billboards herunder.
Billboard spotted in London teasing Shygirl on the ‘BRAT’ remix album.
She was previously confirmed to be on the “365” remix. pic.twitter.com/TMsGXcwlmg
— Pop Crave (@PopCrave) October 1, 2024
ive cracked the code.
bon iver operates out of wisconsin. and thats where his billboard is.
tinashe famously moved to pasadena. thats where her billboard is.
robyn, yung lean and bladee are all from stockholm. thats where their posters are. pic.twitter.com/9S1UmWPrEW— Aphex Twin Updates (@shellyrealest) October 1, 2024