’Ufo filmen’: Kaotisk dansk undergrundsfilm er næsten uforståelig – men den har kultpotentiale
Gennem det meste af ’Ufo filmen’s 41 minutters spilletid bærer instruktør og hovedrolleindehaver Mads Lilkær rundt på et højst forvirret ansigtsudtryk.
Sådan så jeg nok også ud i mødet med den nye danske sci-fi-film med undertitlen ’The End is Near the Beginning’, som efter 10 års selvfinansieret produktion nu omsider kan ses online.
For den skæve undergrundsfilm er virkelig gakket – og temmelig svær at følge med i.
Filmskaberne har fundet på en relativt omsiggribende fortælling med en masse spøjse navne og baggrundshistorier, som både en voiceover-fortællerstemme og de forskellige karakterer løbende er nødt til at gennemgå for publikum.
Handlingen udspiller sig i Middelfart, hvor den unge kontorarbejder Maas Saari en dag overværer sin chef blive slået ihjel af et rummonster. Som om det ikke skulle være nok, er det ondsindede væsen skabt af Maas’ eget antistof.
Det får han at vide, da han kort efter møder en hurtigsnakkende, storrygende og badekåbebærende ufo-efterforsker ved navn Fox Duke, der tydeligvis er inspireret af Rick Sanchez fra ’Rick and Morty’.
Maas møder også flere klonede udgaver af en anden fyr, der næsten udelukkende snakker om kaffe. Desuden finder han ud af, at monstret har forbindelse til et rumskib ved navn Omega, og at en magtkamp udspiller sig mellem rumgudinden Galaxa og formskifteren Ghenne. I øvrigt optræder et dansk country-band undervejs på en dunkel beværtning, mens monstret raserer.
Som det nok kan høres, er ’Ufo filmen’ en ret ekspositionstung film, som dog alligevel fremmaner stor forvirring hos sit publikum.
Novellefilmen har selvfølgelig et hjemmelavet udtryk, og særligt skuespillet er ude på B-filmens overdrev. Thomas Udomrat Hostrup leverer for eksempel sine replikker som Fox Duke så hurtigt og uforståeligt, at man bliver glad for, at filmen automatisk kommer med undertekster.
’Ufo filmen’ vækker imidlertid også begejstring. For trods den temmelig mislykkede dramaturgi er filmen et underholdende og charmerende bekendtskab.
Passionsprojektet tager heldigvis overhovedet ikke sig selv seriøst, og filmskaberne spiller helt overlagt på at gøre deres publikum rundtosset. Fra allerførste skud bliver man præsenteret for farverige animationer, som har en næsten hallucinerende effekt. Den hjemmedrejede CGI, der holder sig til en glitchet, kantet og retro-futuristisk animationsstil, er faktisk imponerende flot og gennemført, når man tænker på det ikkeeksisterende budget.
Mads Lilkær beskriver på Facebook selv ’Ufo filmen’ som »årets mest uventede blockbuster«. Jeg vil nu mene, at det skæve sci-fi-eventyr i højere grad har potentiale til kultdyrkelse end til bred appel.
En oplagt sammenligning er den efterhånden ni år gamle kampsportsfilm ’Kung Fury’, der blev skabt af en gruppe svenske amatører og fandt et stort YouTube-publikum.
Ligesom ’Kung Fury’ vil Mads Lilkærs spøjse film formentlig falde i god jord hos fans af actionfilm fra 80’erne – ikke mindst James Camerons ’Terminator’, som også hyldes kort på et gammelt fjernsyn undervejs i ’Ufo filmen’.
Jeg vil anbefale dette publikum at overgive sig til forvirringen – og bare flyde med filmens psykedeliske strøm af farvemættet kaos.
Kort sagt:
Den danske undergrundsfilm ’Ufo filmen’ er en både ekspositionstung og umanerligt forvirrende omgang. Men overgiver man sig tidligt til kaosset, har man en charmerende og visuelt gennemført sci-fi-oplevelse på 41 minutter i vente.