DE VILDESTE BEEFS. Arvestrid kan ramme selv den mest velfungerende familie. Men hvordan ser det ud, hvis arven ikke er materiel, og det ikke er familien, man skal dele med?
Efter puddelrockens storhedstid i 80’erne, og før der var nogen, der vidste, hvem Britney Spears var, var der 90’ernes rå grungemusik – upoleret rockmusik og en kulturel hyldest til en hedonistisk tilværelse og lasede skovmandsskjorter.
Hvis du kender bare én ting til grungemusik, så er det bandet Nirvana, der endte med at blive en reklamesøjle for Seattles rockbølge. Du kender måske også til den tragiske ende på bandet, da frontmand Kurt Cobain tog sig selv af dage høj på en umenneskelig stor mænge heroin.
Men hvad efterlod Kurt Cobain? I dette tilfælde en trommeslager i Dave Grohl – med tilnavnet the nicest guy in rock – og sin hustru, Courtney Love, forsanger i rockbandet Hole og inspirationskilde til, blandt mange andre sange, ’Hollaback Girl’ af Gwen Stefani (»I heard that you were talking shit / And you didn’t think that I would hear it«).
Hvor mange – undertegnede inklusive – ville tænke, at det netop er i tragiske situationer som denne, at familier og tætte bekendte ville stå sammen og bære sorgen i samlet flok, blev Cobains død katalysator for en årelang offentlig konflikt mellem Grohl og Love.
Hvordan opstod beefen?
Det er svært at sætte en finger på, præcis hvad årsagen til konflikten er – eller hvornår den overhovedet startede.
Fejden imellem Grohl og Love er ikke en klar årsagssammenhæng mellem en kontrovers og efterfølgende onde følelser omkring den modsatte part. Det er nærmere en masse små konflikter, der hober sig op til en større sagsmappe, hver enkelt part har bygget op om den anden.
Forholdet mellem Grohl og Love startede faktisk – øjensynligt – venligt ud. Til Cobain og Loves bryllup i 1992 var Grohl én af kun otte personer, der var til stede ved ceremonien. Selv ikke Nirvana-bassist Krist Novoselic var med, da han var overbevist om, at Love var en dårlig indflydelse på Cobain.
Vi skal på den anden side af Cobains tragiske selvmord i 1994, før Grohl og Loves forhold begynder at gå i fordærv – eller i hvert fald før det begynder at blive synligt.
For Grohl betød Kurt Cobains død – og dermed Nirvanas opløsning – at han nu havde tid til at skrive og spille sin egen musik med bandet Foo Fighters. Foo Fighters har som bekendt haft en lang karriere siden da, men man skal ikke kigge meget længere end til bandets anden single, ’I’ll Stick Around’, før de slet skjulte referencer til Love dukker op i Grohls sangskrivning.
Med sangtekster som »How could it be I’m the only one who sees / Your rehearsed insanity« florerede der, allerede da sangen kom i 1995, rygter om, at den handlede om Courtney Love. Rygter, som Grohl bekræftede i 2009.
Det var også meningen, at musikvideoen skulle indeholde en oppustelig kvinde, som forestillede Love, der »angreb« bandet. Dette blev dog vetoet af Grohls management, og kvinden blev i stedet skiftet ud med en overdimensioneret HIV-virus. Jeg ved ikke, hvad der er et større diss.
Siden da har historien udviklet sig langsomt med mange – alt for mange – kapitler og sidehistorier. Her kommer et forsøg på at lave en nogenlunde overskuelig tidslinje over konflikten med de mest mærkværdige nedslagspunkter.
Hvad skete der?
Bolden forsatte med at rulle, da Grohl satte spørgsmålstegn ved Loves sangskriverevner i et interview med Howard Stern i 1999. Da han blev spurgt om, hvilken sang af Courtney Loves band Hole, der var hans yndlings, svarede han »’Teenage Whore’, fordi jeg ved, hun har skrevet den«.
Det var denne kommentar, der fik Love til at udtale til Spin Magazine, »den dumme motherfucker! Han ved præcis, hvad jeg har skrevet. Han ved præcis, hvilken indflydelse jeg havde på hans fucking bands tredje album«, hvorefter hun antydede, at Cobain foretrak at spille med Hole over Nirvana.
I 2009 udkom det legendariske rockguitarspil ‘Guitar Hero’ i sin femte version. Spillet indeholdt, til Grohls og den forhenværende Nirvana-bassist Krist Novoselics store overraskelse og foragelse, en spilbar karakter, der skulle forestille at være Kurt Cobain. Ham kunne spilleren få til at spille blandt andet ’You Give Love a Bad Name’ af Bon Jovi og ‘Sex on Fire’ af Kings of Leon, hvilket »skuffede« Grohl og Novoselic.
Også Love var forarget over, at firmaet bag, Activision, valgte at bruge Kurt Cobains person som en spilbar karakter, hvilket fik hende til at skrive på Twitter, at hun »aldrig godkendte avataren og slet ikke den skide funktion«.
I et svar på kritikken fra Activision lød det dog, at Love selv havde været en del af skabelsen af Kurt Cobain-karakteren, og at hun havde givet dem billed- og videomateriale samt været med til at vælge hans påklædning.
Da andre kritiserede karakteren, foreslog Love på Twitter at begå seksuelt krænkede adfærd mod Dave Grohl, der næppe kan gengives her, samtidig med, at hun refererede til ham som et »bad seed«, der fortjente at komme i helvede. Se, det var dengang, Twitter virkelig kunne noget.
I 2012 anklagede hun Grohl for at have lagt an på hende og Cobains dengang 19-årige datter, Frances Bean Cobain, i en Twitter-tråd: »Jeg hører fra Frannies værelseskammerat, at Dave Grohl lagde an på Frances, og at hun var nysgerrig. Jeg er ikke sur på hende, ham kommer jeg til at skyde, død«, viser screenshots fra hendes private Twitter-konto.
Love forsatte sin tweetstorm med at anklage Grohl for at have et seksuelt forkvaklet forhold til farmand Kurt Cobain, blandt andet med følgende: »Se på hans bands lineup – Taylor Hawkins i den submissive trommeslagerposition, imens han ligner Kurt«.
Dave Grohl svarede igen – en del mere fattet – med ordene »desværre er Courtney i gang med endnu et hadefuldt raserianfald på Twitter. De nye anklager er oprørende, stødende og fuldstændig usande«.
Frances Bean Cobain kommenterede også selv sin mors udtalelser og gav udtryk for, at hun aldrig var blevet tilnærmet af Grohl på en ikke-platonisk måde. Hun tilføjede: »Twitter burde udelukke min mor«.
Konflikten fik dog en ende i 2014 i anledningen af, at Nirvana blev indlemmet i Rock & Roll Hall of Fame, da parterne mødte hinanden backstage før showet.
Som Courtney Love beskrev det til Rolling Stone: »Vi vidste begge, at det var tid til at give slip. Vi var klar til at gøre det. Der er gået 20 år. Vi snakkede ikke engang sammen til begravelsen, ingen af os. Så 20 år med at svine hinanden til. Vi begravede det bare. Det lå virkelig dybt«.
Hvem kom bedst ud af det?
Når man begynder at læse op på de to rockstjerners interne fejder, er det svært at fornemme empati for Courtney Love blandt dem, der har fulgt med og vil kommentere på sagen.
Det er i sig selv heller ikke mærkeligt. Love har i løbet af sit ægteskab med Cobain og efterfølgende medieoptrædener opbygget en Yoko Ono-lignende tilværelse i populærkulturen. At hun sidenhen – og sideløbende – har forsøgt at opstarte konflikter med blandt andet Olivia Rodrigo og Lana Del Rey har nok heller ikke bidraget positiv til hendes offentlige persona.
Der har – nærmest fra start – floreret rygter om, at Cobains død slet ikke skyldes et selvmord, men at det i stedet var Love, der stod bag.
Disse rygter blev for alvor skubbet i gang af bogen ’Who Killed Kurt Cobain?: The Mysterious Death of an Icon’ og dokumentaren ’Kurt & Courtney’, begge udgivet i 1998, og som begge udforsker muligheden for, at Love står bag Cobains død – dette dog på trods af, at myndighederne erklærede hans død til at være som følge af selvmord.
Med dette rygte hængende over hovedet allerede før Love og Grohls konflikt så dagens lys, var det en måske umulig mission for Love at få den bredere offentligheds opbakning. Specielt når man er oppe imod en mand med tilnavnet the nicest guy in rock.
Grohls image som den søde fyr fik dog et hak i fernissen for et års tid siden, efter han annoncerede, at han havde fået et barn udenom sit ægteskab. En udmelding, der igen fik kickstartet Loves anklage om, at Grohl skulle have forsøgt at komme i bukserne på datteren Frances Bean Cobain.
Så det var nok Dave Grohl, der kom bedst ud af konflikten. At han så selv har formået at fucke sit renommé op siden er en anden sag.