Kim Kardashians tøjbrand Skims får altid folk til at snakke, og deres seneste tilføjelse til imperiet, der tidligere har trukket overskrifter med ting som bh’er med indbyggede stive brystvorter, er et stykke shapewear til ansigtet.
Og efter få dage på markedet er det både udsolgt og har fremkaldt flere filmsammenligninger – ikke mindst én fra en meget uventet kant.
Mens nogle synes det ligner en maske, Meryl Streep har på i ‘Døden klær’ hende’, er der andre, som synes det ligner den maske Anthony Hopkins er iført som Hannibal Lecter i ‘Ondskabens øjne’, som afholder ham fra at spise mennesker.
Heriblandt 87 årige Hopkins (og hvem end der styrer hans some-kontoer), som har set potentialet til en viral joke. I en video på Instagram er skuespilleren iført masken, hvor han sender Kardashian en hilsen og en middagsinvitation (»vær ikke bange for at komme til middag«):
»Hej Kim, jeg føler mig allerede ti år yngre«, lyder det, hvorefter han laver Hannibal Lecters karakteristiske kannibalistiske smisken.
Videoen er indtil videre blevet set af 17,5 millioner på Instagram.
