Taylor Swift hinter mod nyt samarbejde med producerne bag store hits

Taylor Swift hinter mod nyt samarbejde med producerne bag store hits
Taylor Swift. (Foto: Gareth Cattermole/TAS24/Getty Images for TAS Rights Management)

Det er endnu ikke meget, vi ved om den altid hemmelighedsfulde Taylor Swifts nye album, ‘The Life of a Showgirl’.

Som sædvanligt holder Swift nemlig kortene tæt ind til kroppen og foretrækker at tease og hinte i form af små spor, som hendes fans selv må opsnuse og afkode.

Et sådant spor har vi muligvis fået i form af Spotify-playlisten ‘And, baby, that’s show business for you’, som Swift offentliggjorde kort efter annonceringen af det nye album.

Samtlige af playlistens 22 sange er nemlig produceret af de svenske producere Max Martin og Karl Johan Schuster aka Shellback, og fans var ikke sene til at tolke playlisten som et tegn på, at Swift endnu en gang samarbejder med de to hitmagere.

Swift samarbejdede sidst med producerne på 2017-albummet ‘Reputation’ og har siden da især haft et tæt kunstnerisk parløb med Jack Antonoff – senest på sidste års ‘The Tortured Poets Department’.

Hvis playlisten virkelig skal tolkes som en hentydning til en genoptagelse af samarbejdet med Martin og Shellback, kan der dog meget vel være noget godt i vente for fans af Swifts mest poppede sange.

De to producere står nemlig bag en lang række af Swifts største hits – herunder ‘Blank Space’, ‘I Knew You Were Trouble’, ‘Shake It Off’, ‘Style’ og ‘We Are Never Ever Getting Back Together’.

Lyt til playlisten herunder.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af