1. Et mesterværk om 14 børns bortgang
Det lyder måske åndssvagt, men noget af det bedste ved ‘Weapons’ er, at den langt hen ad vejen ikke udspiller sig som en gyser. Men mere som et ensemble-portræt af en lille by og af plagede skikkelser, der hver bærer rundt på en hemmelighed.
Dette melankolsk ladede lillebyportræt kan meget vel være inspireret af canadiske Atom Egoyans mesterlige ’The Sweet Hereafter’. En film, der er meget anderledes end ‘Weapons’ (det er et lavmælt, realistisk drama), men dog også har klare ligheder.
Også her er en gruppe børns forsvinding – og efterspillet af denne tragedie – i centrum, blot langt mere konkret: 14 børn bliver dræbt, da den lokale skolebus kører galt i snelandskabet i frostkolde British Columbia, og en advokat (Ian Holm af senere ‘Ringenes herre’-berømmelse) kommer til byen for at hjælpe med at placere ansvaret.
Som i ‘Weapons’ er stemningen poetisk og sørgmodig, med udgangspunkt i en ung kvindes perspektiv, her Sarah Polleys Nicole, der har dybe traumer i bagagen.
Den centrale metafor er den historie, hun læser op for de mindre børn: Om The Pied Piper, Rottefængeren fra Hameln, der med sin fløjtesang lokker små børn med sig. Og så er vi jo pludselig virkelig i ‘Weapons’-land!
Zach Cregger har ikke nævnt ‘The Sweet Hereafter’ som inspiration, men lur os om han ikke holder den nær. Uanset hvad kan vi kun anbefale, at man får den set. –JLU
‘The Sweet Hereafter’ kan ses på Blockbuster og SF Anytime.
2. Episk mosaik
»En meget mørk version af ‘Love Actually’ eller ’Magnolia’«, skrev Soundvenues anmelder om ’Weapons’. Instruktøren Zach Cregger har ikke lagt det mindste skjul på, at det nok mest er Paul Thomas Andersons storværk, han har fundet inspiration fra. Både hvad angår fortælleteknikken, der stykker mysteriet sammen via en mosaik af den lille bys forskellige karakterer, men i den grad også i tema.
’Magnolia’ udforsker nemlig også forholdet mellem børn, voksne, skyld og uskyld i et USA tømt for empati.
De fleste husker nok bedst Tom Cruises vilde præstation som kvindehadercoachen Frank med lædersnor om halsen eller Philip Seymour Hoffman ude i frøregnen – men som noget af det mest ’Weapons’-agtige finder man faktisk PTA’s skildring af quizzen for børnegenier, ’What Do Kids Know’, der er knudepunkt for alle de andre historier.
Og kun i det fulde galleri af karakterskæbner får man den fulde episke effekt, men ikke nødvendigvis en vandtæt forklaring på det hele. Hvilket også er noget af det magnetiske ved ’Weapons’. –MJK
’Magnolia’ kan lejes på Blockbuster og Apple TV+.
3. Born to die
Man kan ikke sige smalltown-americana og børn, der farer ækelpoetisk i døden, uden at sige ’The Virgin Suicides’.
I 1999 filmatiserede Sofia Coppola Jeffrey Eugenides roman om de fem Lisbon-søstre, der én efter én tager deres eget liv inden for murene af deres stride kristne forældres hus i en søvnig 70’er-forstad.
Og selvom vi er i en hel anden boldgade en ‘Weapons’ mørke, klistrede horror (her er der lyst og Air på soundtracket), er Coppola-debuten alligevel en oplagt efterfølger, hvis man vil svælge videre i ’Born to Die’-stemningen.
For som i ’Weapons’ er og bliver historien om fortabte børn uhyggeligt fascinerende som en tilbagevendende brist i amerikansk kultur. –MJK
‘The Virgin Suicides’ kan ses på Netflix.
Set det hele? Tjek sidste uges anbefalinger.