ANBEFALING. Benjamin Lasky skutter sig og kigger alvorligt ind i kameraet. Afgørelsens time.
Han trykker OK, og en række af virtuelle fodboldkort blinker frem på skærmen. Blikket løber hurtigt over dem, og da øjnene lander på en bredt smilende Zlatan Ibrahimović, eksploderer Benjamin i teenagekåd jubel.
Han har Zlatan. Han har sin video. Han har sin bid af internettets opmærksomhed. ’MY BEST PACK OPENING’, lyder titlen. Smør på brødet for en 14-årig ’FIFA’-youtuber.
I dag spiller Benjamin Lasky – bedre kendt som Quadeca – i en helt anden liga end Zlatan.
Han er aktuel med en smeltedigel af maniske englekor, hektiske trommer og psykedelisk folk – det gennemambitiøse konceptalbum ’Vanisher, Horizon Scaper’.
Ja, den heldige kartoffel, der fik halet mægtige Zlatan ind på sit fodboldhold, er blevet til noget helt særligt. Og rejsen fra simpel clickbait til kompromisløs kunstnerisk kvalitet er en unik kunstnerfortælling, der er værd at fortælle.
David mod Goliat
Han er faktisk ret god.
Quadeca tager de første spæde skridt ind i musikken, da den fodboldglade teenager bliver træt af ’FIFA’ og i stedet begynder at rappe på sin kanal. Bag den tilforladelige teenageunderholdning ulmer nemlig en skabertrang og et utvivlsomt talent.
Over en fireårig periode går han fra at være semipopulær ’FIFA’-youtuber til fuldtidsrapper med næsten to millioner abonnenter. Især takket være en videoserie, hvor han med forbløffende præcision efterligner kendte rappere som Drake og J. Cole.
Selvom der ikke er mange musikalske kalorier i YouTubes rapmiljø, hvor videoerne typisk er skabelonagtige og indholdsløse, skinner det igennem, at Quadeca faktisk er en alsidig og teknisk stærk rapper. Især én video sætter ham på landkortet.
YouTube-stjernen KSI udtaler nemlig, at han ikke er synderligt imponeret over internettets nyfundne interesse i Quadeca. I ægte David-mod-Goliat-stil svarer Quadeca igen med et disstrack, der ændrer alt.
’Insecure’ får 10 millioner visninger på en uge, og for øjnene af internettet slår Quadeca fast, at han kan rappe hurtigere og bedre end de fleste. Der er ikke meget at rafle om i kommentarfeltet – en sydende flabet og funklende klar sejr til Quadeca.
Måske er det selvtilliden fra ’Insecure’, der får ham til at tage sin karrieres mest afgørende beslutning.
Danny Brown træder til
Der bliver nemlig pludselig helt stille på YouTube-kanalen. Der går et halvt år. Så kommer meldingen:
»I LOVE Y’ALL SO MUCH SORRY FOR BEING GONE FOR SO LONG! I’M SO PROUD OF THIS ALBUM AHHH«.
Quadeca er færdig med at rimsmede for visningernes skyld. Færdig med kiksede, karikerede beefs. Nu skal der laves kunst. Det første forsøg er ’From Me to You’.
Det er et klodset virvar af emo-rap og synth-tung wall-of-sound. Førstnævnte er mere tåkrummende end følsomt, sidstnævnte mere belastende end storslået. Men planen er klar. Quadeca har lagt billet ind på en bundseriøs musikkarriere, og han lægger YouTube bag sig.
Et hamskifte, der for alvor bliver spændende, da opfølgeren ’I Didn’t Mean to Haunt You’ lander med et gæstevers fra Danny Brown.
Lyden er Bon Iver-agtig folk og et endegyldigt farvel til rappens spilleregler. »Sorry for dying / I just wanna hold you without haunting«, lyder det i åbneren, hvorefter albummet skildrer et naget spøgelse. Konceptet om savnet til livet og frygten for glemslen er fortærsket, men ambitiøst.
På det her tidspunkt er mine øjenbryn ret højt oppe i panden over, at en YouTube-rapper begår et konceptalbum som dét.
Og øjenbrynene ryger helt om i nakken, da mixtapet ’Scrapyard’ lander i 2024. Lyden er både blevet raffineret, sprængt til atomer og samlet igen i et særpræget sammenkog af elektroniske glitches og akustisk folk-tradition.
Quadeca har fundet frem til en helstøbt lyd, hvor han selv sidder bag knapperne. Mixtapet skyder ham op i de højere luftlag og helt ind på de bonede gulve hos internettets musikkritikere.
Gennem stormen
Og så er vi nået til den Quadeca, der nu smeder videre på sin folktronica med det selvproducerede konceptalbum ’Vanisher, Horizon Scaper’.
Albummet handler om en sømand, der har mistet kursen og driver hjælpeløst med strømmen – et overbevisende og organisk billede på en krakeleret identitet og et menneske i opløsning.
Lyden er lunefuld og ligger et sted mellem Mid Air Thief og Tyler, the Creator. De dundrende trommer og maniske englekor skærer hårdt igennem det luftige univers af bløde guitarer og plukkende celloer. Alt sammen badet i rå feltoptagelser og altid fængende dynamisk.
Selvom teksterne måske ikke er helt så bjergtagende som produktionerne, er der alligevel flere perler som »I might have to ruin my life / To make it mine« på ‘Ruin My Life’ og »Holding the child that I once was / Calling us both by the same name / All I can do is remain« på ‘Forgone’.
Det er en gennemført oplevelse. ’Vanisher, Horizon Scaper’ stiller spørgsmålet om, hvem man siger farvel til, og hvem der så står tilbage, når man taber sig selv i havets dyb.
Så hvordan går det, når en YouTube-rapper en dag beslutter sig for at tage musikken gravalvorligt?
Ja, det går jo legende let, når man i forvejen er grundig og talentfuld. Og det har Quadeca været, selv da han var allermest plat på YouTube.
Han har haft det sjovt – men gudskelov for, at han turde finde alvoren for øjnene af sit kommentarfelt. Nu har vi nemlig ’Vanisher, Horizon Scaper’. God fornøjelse.
’Vanisher, Horizon Scaper’ er ude nu.