’Se gennem Aske’: Glimrende dansk debutfilm bør skaffe ungt skuespiltalent flere store roller
»Må jeg godt beholde dig for evigt?«, spørger Christian en aften sin kæreste, Aske, der selvfølgelig siger ja.
Men kærligheden varer som bekendt ikke nødvendigvis evigt, i hvert fald ikke for begge parter. Den smertelige kendsgerning er hovedpersonen tvunget til at håndtere i instruktør Ludvig Christian Næsted Poulsens glimrende spillefilmdebut, ’Se gennem Aske’.
Her følger vi 22-årige Christians tilværelse i Aarhus, hvor han burde bruge tid på sit universitetsstudie, men i stedet inddrager nærmest alle sine vågne timer til at komme sig over bruddet med ekskæresten.
Han forsøger sig, også på venners opfordring, med en masse uforpligtende hookups med fremmede mænd arrangeret gennem en Grindr-lignende dating-app. Men de tilfældige møder, den akavede smalltalk og det tiltagende kyniske forhold til sex sætter ham ikke fri som håbet.
For Christians følelsesliv er stadig fastlåst og fortabt i længslen. Han er ikke bare ulykkeligt forelsket, han er direkte besat af ekskæresten, som for længst er stoppet med at svare på hans beskeder.
Ludvig Christian Næsted Poulsen, der også står bag manuskriptet, bryder løbende nutidsdramaet op med et enkelt, men virkningsfuldt greb. Han lader Christians mere lykkelige fortid vende tilbage igen og igen i form af korte, håndholdte videoer optaget med hovedpersonens telefon.
Disse nostalgiske, håbefulde og storforelskede tilbageblik, som det førnævnte citat stammer fra, skaber en slående kontrast til den melankolske nutid, Christian nu befinder sig i.
Man kan nemt forestille sig, at han i enerum hyppigt scroller gennem dette digitale mindebibliotek på mobilen, som han i udpræget grad lever sit liv igennem. Hvor han konstant tjekker notifikationer fra dating-appen og stalker sig til ledetråde om, hvad Aske gør i sit liv uden ham.
Det lyder trist, og det er det bestemt også. Men det er i høj grad også underholdende og sjovt at følge Christians kaotiske hverdag, ikke mindst fordi det unge skuespiltalent Rex Leonard leverer en forrygende, nuanceret præstation, som bør skaffe ham flere bærende roller i dansk film.
Hovedpersonen er på sin vis charmerende, når han morsomt befippet forsøger at skjule sin egen sårbarhed, og man får sympati med ham, hver gang han ikke lykkes med at holde den bekymringsfri facade oppe.
Leonard får godt modspil fra resten af castet i de mange velfungerende dialogscener, der fremstår naturligt løse, muligvis improviserede. Særligt Carla Eleonora Feigenberg gør med det samme indtryk som den sjove og beskyttende storesøster, der primært optræder i flashback-scenerne – eksempelvis som spontan sminkør (»skal jeg ikke lige farve dine øjenbryn?«), inden Aske for første gang kommer på besøg for at møde familien.
Undervejs begår Christian temmelig mange følelsesladede fejltagelser, men i modsætning til den ligeledes klodsede hovedperson i Mathias Broes beslægtede debutfilm ’Sauna’ fra tidligere i år, er man som publikum langt hen ad vejen overbærende.
Man holder med ham, selvom han er både pinlig og for meget, måske fordi den tunge hjertesorgsfølelse er universelt genkendelig.
Til sidst kan man dog ikke længere være med på Christians hold. Da vi for første gang får et glimt af det forliste, uligevægtige forhold fra Askes synsvinkel, forstår vi også, at hovedpersonen er gået for langt.
Filmen sætter os i en ambivalent position og leger med vores sympati, når Christians selvdestruktive besættelse bevæger sig ud på et ubehageligt overdrev. Det slice of life-agtige drama bliver overraskende mørkt i en intens finale, der får én til både at krumme tæer og holde vejret.
Kort sagt:
Hjertesorg bliver til besættelse i Ludvig Christian Næsted Poulsens vellykkede debutfilm, hvor den unge hovedrolleindehaver Rex Leonard viser sit værd med en både komisk, sårbar og charmerende præstation.