Sivas’ første headliner-koncert i tre år var en røgindhyllet sejrsrunde
KONCERT. Det kan godt være, at Sivas er albumaktuel med 14 spritnye sange, og at netop dét var anledningen til hans første headliner-koncert i tre år.
Og jaja, publikum tog da imod de nye numre fra ’R du stadig her 4 mig’ med åbne arme og velsmurte syng-med-stemmer.
Men det var ikke Sivas’ seneste selvransagende album, der gjorde, at ham, der lærte familien Danmark, hvad shufi betyder – og at man godt kan have meget på hjerte i autotunens tåger – leverede et solidt show til et udsolgt Store Vega fredag aften.
Bevares, den über-catchy ’Alle sammen’ gik rent ind, ligesom den westcoast-cruisende solstråle, der er albummets titelnummer. Men højdepunkterne lå i det pionerende, uovertrufne bagkatalog.
For i en tid, hvor der regner nye kunstnere og album ned fra himlen hver fredag, var der noget tidløst, tungt og monumentalt over settingen.
Sivas i sort outfit, badet i skarpt, rødt scenelys og en permanent pumpende røgmaskine – og selvfølgelig med Reza i ryggen. Og så stod den på en knusende kunsterkronologi. Et livsværk af landeplager og tidslommer.
Han flakkede ind og ud af det permanente røgslør som et spøgelse, og med et afslappet overskud rappede han sine autotune-flows med en ubesværet elegance.
Som da trap-klappen på ’D.A.U.D.A’ brød krystalklart gennem luften, og Sivas overlegent leverede det ikoniske staccato-omkvæd om hættetrøjen og solbrillerne.
Kesi kiggede forbi til ’Vors’, hvor Sivas’ fjendtlige instrukser i omkvædet blev koncertens mest intense moment. Der var også besøg fra Hans Philip, først på ’Blæst lige nu’ og så ’Stein Bagger’. Fra én udødelig banger til en anden, og Hans Philip var i hopla.
Men de mange klassikere, der skulle nås, blev en stressfaktor for Sivas. For det var svært at nå det hele.
Flere numre blev kun spillet i halv længde, og de blev mere korte gensyn end fuldbyrdede oplevelser. Værst gik det ud over ’Kun hinanden’, der ellers er en pensumpligtig perle af følsomme afrobeat-rytmer, men den blev kvalt af det skarpe snit.
Samme skæbne led den storstreamende mastodont af et hit ’Oui’. Med dens dansable DNA – og det faktum, at publikum kunne hvert et ord – in mente, kunne den sagtens være blevet foldet mere ud.
Og i kampen for at nå de obligatoriske hits, og sikkert også lidt fanservice, var der ikke meget plads til nye numre på sætlisten.
De nye fik sine øjeblikke. Bestemt. Men koncerten var først og fremmest en røgindhyllet sejrsrunde ned ad memory lane. Og publikum var med hele vejen.
Kort sagt:
Sivas’ første headliner-koncert i tre år blev en påmindelse om, hvorfor han stadig står som en pioner i dansk hiphop. De nye numre gled pænt ned, men fortiden brændte hårdere.
